Log ind Opret bruger
Centeradgang
Kursuslex
Menu

Hjælp & forklaringer

Statsaftaler

Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet har indgået aftaler med en del udbydere af hotel og konferencefaciliteter om statens indkøb af henholdsvis konferencefaciliteter og hotelophold i Danmark. De statslige institutioner er forpligtet til at anvende Hotelaftalen og aftalen om Konferencefaciliteter, og selvejende institutioner kan frivilligt vælge at tilslutte sig aftalerne. Konferenceaftalen er opdelt på 12 geografiske områder i Danmark, og for hvert geografisk område er der indgået en delaftale med overnatning og en delaftale uden overnatning.

Læs mere om Statens aftale om Konferencefaciliteter:
http://statensindkob.dk/Statens-Indkobs-aftaler/Statens-Indkobs-aftaler/FM-Konferencefaciliteter

Læs mere om Statens Hotelaftale:
http://statensindkob.dk/Statens-Indkobs-aftaler/Statens-Indkobs-aftaler/FM-Hotelophold-i-Danmark

Stjerneklassifikation

Stjernerne gør det lettere for kunder at få et overblik, når de skal vælge hotel. Klassifikationen er et pejlemærke, der hjælper til at overskue, hvorvidt et givent hotel eller konferencecenter lever op til den ønskede standard.

De fleste lande i Europa har i dag en hotelklassifikation. Landenes klassifikationssystemer er forskellige, men en række lande i EU samarbejder om nogle fælles standarder. Danmark varetager klassifikationen for Grønland og Færøerne. Danmark har desuden en særskilt konferenceklassifikation for såvel hoteller som konferencecentre uden overnatning.

Kursuspakker

På mødestedernes sider kan du finde vejledende priseksempler på kursuspakker. Priserne er opgivet specielt til Konference.dk og er indhentet ultimo 2016.

En kursuspakke indeholder minimum følgende:

Dagsmøde

Dagmøde er pr. person og inkl. moms
(Kl. 09:00 - 17:00)

  • Formiddagskaffe med brød
  • Frokost med 1 stk. drikkevare pr. person
  • Eftermiddagskaffe med kage
  • Plenumlokale med standard AV-udstyr (+ evt. grupperum efter aftale)

Kursusdøgn

Møde inkl. overnatning er pr. person og inkl. moms
(Kl. 09:00 - 09:00)

  • Formiddagskaffe med brød
  • Frokost med 1 stk. drikkevare pr. person
  • Eftermiddagskaffe med kage
  • Plenumlokale med standard AV-udstyr (+ evt. grupperum efter aftale)
  • 2-retters middag med 1 stk. drikkevare pr. person
  • Overnatning (i enkelt- eller dobbeltvœrelse)
  • Morgenmad

Borde- og stole-opstillinger

De følgende eksempler illustrerer ideen med opstillingen. Lokalestørrelser kan betyde, at en konkret opstilling kan variere fra sted til sted.

U-bord eller Hesteskofacon

Populær bordopstilling. Anvendes bl.a. ved dagmøder, eksterne møder, gå-hjem-møder, internatmøder, kursus og mindre seminarer.

Sildebensopstilling og skolebordsopstilling

Disse to opstillinger hører også til blandt de populære af slagsen. Anvendes mest ved dagmøder, eksterne møder, gå-hjem-møder, kursus og seminarer.

Konference/kongresopstilling – model A

Konferencer og kongresser er som regel kendetegnet ved rimeligt stort deltagerantal, hvorfor det er hensigtsmæssigt at anvende denne bordopstilling.

Konference/kongresopstilling – model B

Samme betragtninger som på model A.

Biograf/teateropstilling

Denne opstilling betyder, at et lokale kan udnyttes optimalt, hvad angår antal deltagere. Anvendes typisk ved større generalforsamlinger, produktpræsentationer eller filmforevisninger.

Gruppeopstilling eller Øer

Opstillingen inviterer logisk nok til diskussioner eller arbejde i grupper. Anvendes ved brainstorm-møder, gå-hjem-møder, internatmøder eller workshops.

Rundt om opstilling (Brøndbord)

Opstillingen har en del fællestræk med gruppeopstillingen, idet den anvendes ved brainstorm-møder, men også er egnet til interne møder, mindre symposier og workshops.

Auditorium

Et auditorium er normalt ikke en bordopstilling, men en indretning af et lokale, der har auditoriets egenskaber.

Stole i kreds (halv- eller helcirkel)

Få eller mange – denne stoleopstilling giver en stor fleksibilitet; det er let at flytte rundt og omgruppere deltagerne.

Symboler

Den Grønne Nøgle

Den grønne nøgle

Turismens miljømærke. Hoteller, kroer, ferie- og kursuscentre, vandrerhjem, campingpladser, feriehuse, restauranter og idrætsanlæg har mulighed for at blive mærket med The Green Key, hvis de lever op til en række miljøkrav.

www.green-key.dk
Svanemærket - Nordisk Miljømærkning

Det nordiske miljømœrke Svanen

Svanen er det fælles nordiske miljømærke, der dækker en lang række produktkategorier i stort set alle brancher – deriblandt hoteller. Mærket kontrolleres af Miljømærkning Danmark og kriterierne for de enkelte produktgrupper udarbejdes i fællesskab mellem de nordiske lande.

www.ecolabel.dk
GodAdgang symbol

GodAdgang

Mærkekordningen God Adgang informerer om de fysiske adgangsforhold til bygninger og udearealer. På godadgang.dk finder du detaljerede oplysninger om adgangsforholdene til de steder, som er medlem af mærkeordningen. Det gør hverdagen lettere for mennesker med funktionsnedsættelse.

www.godadgang.dk
Økologisk spisemærke bronze

Økologisk spisemærke - Bronze

Når 30-60 procent af køkkenets indkøb af føde- og drikkevarer er økologiske, kan spisestedet få Det Økologiske Spisemærke i bronze.

Økologisk spisemærke sølv

Økologisk spisemærke - Sølv

​​Det Økologiske Spisemærke i sølv kan opnås af spisesteder, der kan dokumentere, at de økologiske føde- og drikkevarer udgør 6​0-90 procent af det samlede indkøb.​

Økologisk spisemærke guld

Økologisk spisemærke - Guld

Spisesteder med Det Økologiske Spisem​​ærke i guld skal indkøbe mellem 90 og 100 procent økologiske føde- og drikkevarer. Det kræver dokumentation af de økologiske råvareindkøb samt udarbejdelse af en råvarepolitik.

Er der noget vi kan hjælpe med?

Vil du hellere have personlig betjening, sidder vi klar til at hjælpe dig.
Vi kender alle mødestederne ud og ind.

88 83 20 99

Mandag - fredag, kl. 9-16