Log ind Opret bruger
Centeradgang
Kursuslex
Menu
Er der noget vi kan hjælpe med?
70 22 11 73

Kokkedal Slot Copenhagen

Kokkedal Allé 6, 2970 Hørsholm, Storkøbenhavn (Se kort)
4,2

Kokkedal Slot Copenhagen er alt det, du forbinder med et rigtig slot.Et eventyrligt ydre, et imponerende og stilfuldt indre, en fantastisk beliggenhed - midt i et blidt, bakket landskab med skov, hav, strand og åbne vidder. Det er det ideelle sted for ro, drømme og oplevelser i særklasse.Vi ligner ikke bare et slotshotel, vi er - fra yderst til inderst.

Og så alligevel. Vi er nemlig også alt det, du måske ikke forbinder med et slot.  For selvom vi har det ydre med os, så ligger vores sjæl ikke i de elegante rammer.  Den ligger i måden vi fylder vores rammer ud på.Glem alt om det stive og formelle, det højtidelige og påtagede.Kokkedal Slot Copenhagen er landliv og tilbagelænet charme, det er nydelse og forkælelse,  det er intimitet og opmærksomhed – og et personale,  der levende brænder for at give sin passion for det gode videre.Det er klassisk slotsoplevelse. Med et moderne tvist.

Det er nordisk uhøjtidelighed. I usædvanligt smukke rammer.

Vi har 7 stilrene og funktionelle mødelokaler med plads til 112 deltagere. Alle lokaler er udstyret med moderne av-udstyr, flipover, whiteboard, penne og blokke. Mødelokalerne har alle smukt lysindfald og det store mødelokale har egen balkon. Derudover tilbyder vi naturligvis gratis wifi og fri parkering.

Slottet har 59 værelser, der lige som den øvrige del af slottet er istandsat og indrettet med stor respekt for historien og de originale rammer.

 

  • Mødelokaler:
    5
  • Gruppelokaler:
    2
  • Auditorier:
    0
  • Udstillingsmulighed, antal m²:
    110
  • Max kapacitet (bio):
    112
  • Max. personer i auditorium:
    0
  • Max. personer ved skoleborde:
    76
  • Max. personer i U-bord:
    32
  • Max. personer i ø-opstilling á 6-8 personer:
    64
  • Max. personer ved stående reception:
    150
  • Spisepladser:
    88
  • Værelser:
    59
  • Sengepladser i alt:
    106

59 værelser fordelt på flere kategorier. Mødelokaler med AV-udstyr og plads til 112 deltagere, alle lokaler med godt lysindfald og udsigt til den smukke park.

Smukt selskabslokale med plads til 88 gæster.

Charmerende restaurant med buede hvælvinger fra 1746, der skaber en skøn og autentisk atmosfære.

Spa & Welness område med indendørs pool, sauna, dampbad og behandlingsrum. 

Gratis internet samt fri parkering. 

  • Gratis WiFi:
    Ja
  • Motionsrum:
    Nej
  • Tennis:
    Nej
  • Boldbane:
    Nej
  • Motions-sti:
    Ja
  • Indendørs swimmingpool:
    Ja
  • Udendørs swimmingpool:
    Nej
  • Spa bad:
    Nej
  • Spa-Område:
    Ja
  • Solarie:
    Nej
  • Sauna:
    Ja

De lyse og moderne værelser er indrettet med materialer inspireret af naturens farver.Alle værelser har komfortabel lænestol, skrivebord og indbygget garderobeskab. Badeværelserne er i rustik slotsstil med separat bruseniche og fritstående håndvask med håndklæder og badekåber i bedste kvalitet samt hårtørrer og eksklusive produkter fra Acqua di Parma.

Der er desuden gratis kabel-tv med mere end 30 internationale kanaler og gratis internet.

  • Sengepladser i alt:
    106
  • Enkeltværelser:
    12
  • Dobbeltværelser:
    47
  • Flersengsværelser:
    0
  • Suiter:
    2
  • Lejligheder/hytter:
    0
  • Værelser uden privat bad/toilet:
    0
  • Handikapegnede værelser:
    0

Alle vores mødepakker inkluderer:

* Egen Nespresso maskine i lokalet

* Mineralvand med og uden brus i lokalet hele dagen

* Kaffe/te samt frugt hele dagen

* Formiddagsforplejning

* Frokost serveret ved eget bord

* Mineralvand til frokosten

* Eftermiddagsforplejning

 

3 retters middag tilføjes heldagsmøde og mødedøgn.

Diskret beliggende i naturskønne Hørsholm i Nordsjælland - tæt på København og alligevel helt for sig selv. Udsigt over Øresund, med kig til Hven og nabo til Kokkedal Golfklub.

Kun 30 minutters kørsel fra København og med gåafstand til Kokkedal Station og nem tilkørsel fra motorvejen og  Strandvejen.

  • I by:
    Nej
  • Landlige omgivelser:
    Ja
  • Ved strand/sø:
    Ja
  • Ved skov:
    Ja

Dette danner udgangspunkt for servicekvalitetsindekset, som angiver i hvor høj grad mødeplanlæggeren har været tilfreds med Kokkedal Slot Copenhagen.
Servicekvalitetsindekset udgøres af svarende indenfor nedenstående kategorier.

4,2
Service v. reservation
3,8
Aftale overholdelse
3,4
Receptions service
4,6
Teknisk kvalitet
4,6
Service niveau (faglokaler)
3,4
Maden (restaurant)
4,2
Service niveau (restaurant)
5,0
Værelsesrengøring
4,6
Rengøring (faglokaler)
4,6
Generel vedligeholdelse
K.H.
12-12-2016
3,8

smukke lokaler

L.H.
12-11-2015
4,7

Stedet er ubeskriveligt smukt. Værelserne er meget hyggelige, og almindelige forplejning er helt i top.

Glædelig jul og godt nytår!

22-12-2017 10:00

Måske gættede du rigtigt. Hvis ikke kan vi afsløre, at det i år er Kursuslex' partner, Kokkedal Slot Copenhagen, der står for nyhedsmailens jule- og nytårsfoto.

Lystejendommen fra 1746 er alt det, du forbinder med et rigtig slot. Et eventyrligt ydre, et imponerende og stilfuldt indre, en fantastisk beliggenhed - midt i et blidt, bakket landskab med skov, hav, strand og åbne vidder. Det ideelle sted for oplevelser i særklasse.

Men trods slottets elegante ydre og indre, kan man glemme alt om det stive og formelle, det højtidelige og påtagede. Kokkedal Slot Copenhagen er landliv og tilbagelænet charme, det er nydelse og forkælelse.

Se mere om Kokkedal Slot

Noma-kok til Kokkedal Slot Copenhagen

17-08-2016 10:16

Konceptet for det nordsjællandske køkken på Kokkedal Slot Copenhagen bliver fremover en fusion af det innovative og det historiske. Med ansættelse af den tidligere Noma- og Geranium-kok samles det danske og det internationale køkken hos Kokkedal Slot Copenhagen, hvor kokkene fremover består af et team med ærkedanske Dennis Poulsen og thailandske Rungthiwa Chummongkhon, som for nemheds skyld går under navnet Fae. Sidstnævnte kok har kunnet titulere sig ”Executive Head Chef” på Kokkedal Slot Copenhagen siden starten af august i år.

”Mit koncept er en elegant kombination af det fine, franske køkken og ny-nordisk – med opskrifter, der overrasker og pirrer, samt teknikker der skaber originale, visuelle oplevelser og smagsretninger, som på én gang er innovative og velkendte,” siger Fae. ”Mit ønske er at skabe kombinationer, hvor det nye møder det historiske - og en smule, hvor østen møder vesten grundet min thailandske baggrund – alt sammen med afsæt i sæsonens allerbedste råvarer, som så vidt muligt er økologiske.”

”Med et CV, der byder på en sand gastronomisk stjerneregn og erfaringer fra både Noma, Geranium, Frederikshøj i Aarhus og La Belle Epoque i Tyskland, har Rhungthiwa Chummongkhon vist, at hun kan skabe magiske måltider. Vi ønsker hele tiden at forbedre vores produkter og vores services, og med Faes ankomst har vi fået en Executive Head Chef, der har både talent, erfaring fra ind- og udland samt masser af kreativitet. Med ekstraordinær mad og ekstraordinære omgivelser på vores nye, smukke terrasse med varmelamper, lysekroner og elektroniske, gennemsigtige vægge, så man kan nyde den fantastiske udsigten, har vi taget skridtet mod nye højder for gastronomiske oplevelser. Vi vil placere os blandt de bedste i Danmark, ” siger Kokkedal Slot Copenhagens direktør, Birger Baunhøj Sørensen.

Læs mere om Kokkedal Slot Copenhagen

Kokkedal Slot Copenhagen har Danmarks bedste spa

10-05-2016 13:21

Da uddelingen af Danish Beauty Award 2016 løb af stablen den 29. april i Tivoli Congress Center, var det for andet år i træk med Kokkedal Slot Copenhagen blandt de nominerede. Slottets spa var i år nomineret i den prestigefyldte kategori Årets Spa/Klinik/Butik/Salon, en kategori med stærke kandidater som bl.a. Vejlefjord i Vejle og Natura Siberica i København.

I 2015 blev det til en flot nominering i kategorien Årets Herreprodukt, men i 2016 er det store skridt op på øverste hylde blevet taget og Kokkedal Slot Spa by Sodashi kunne modtage prisen som vinderen af prisen Årets Spa/Klinik/Butik/Salon.

”Kravet for de nominerede var, at de skulle have haft en særlig succes med at markedsføre, sælge og anvende skønhedsprodukter i 2015 og her er vi virkelig stolte over at have opfyldt dette i så høj grad, at vi modtager denne pris. Det skyldes ikke mindst vores eksklusive samarbejde med Sodashi, og det er en enestående mulighed for at udbrede kendskabet til slottets spa og produktlinje, som vi er de eneste, der forhandler i hele Skandinavien", siger slottets administrerende direktør, Birger Baunhøj Sørensen.

Danish Beauty Award uddeler årligt priser til de bedste skønhedsprodukter i kosmetikbranchen. Det var 10. gang arrangementet afholdes, og i år kåredes der vindere i samlet 31 forskellige skønhedskategorier.

Læs mere Kokkedal Slot Copenhagen

Læs mere om Dansih Beauty Award

Kokkedal Slot Copenhagen tilbyder nyt ’Energy in Business’ program

15-03-2016 12:14

Det er godt tænkt af Kokkedal Slot Copenhagen at tilbyde såkaldte ’Energy in Business’ behandlinger af cirka 30 minutters varighed, som kan klemmes ind i pauserne ved de lange heldagsmøder. Eller måske blot et lille break af 15 minutters varighed. De såkaldte ’positive pauser’ består i, at spa-manageren kommer ind i mødelokalet og faciliterer små, fælles øvelser i form af eksempelvis vejtrækningskontrol og muskelafspænding, som laves på stedet.

Øvelserne kan bruges både som mødestart, i pauser eller efter frokosten for at give ro og energi eller frigøre affaldsstofferne fra de stramme muskler. ’Positive pauser’ er gratis og hører med i mødepakkerne.

De specialdesignede business behandlinger betales særskilt og har benævnelser som eksempelvis ”Zoneterapi & business for to” eller ”Indisk hovedbundsmassage”. I den mere avancerede afdeling kan man få ”Jetlag balancing massage”.

Læs mere om Kokkedal Slot Copenhagen

Her er de nominerede til årets Møde & Event Award

10-02-2016 10:20
Årets møde- & eventsted - Bedste service
Hermans i Tivoli Friheden, Hotel Koldingfjord, IDA Mødecenter, Radisson Blu Papirfabrikken, Tivoli Hotel & Congress Center
Årets møde- og eventsted - Bedste madkoncept
Bojesen på Axelborg, Copenhagen Street Food – PapirØen, Comwell Borupgaard, Severin, Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus
 
Årets møde- & eventsted - Bedste lokaler
Comwell Aarhus, Hindsgavl Slot, IDA mødecenter, Kokkedal Slot Copenhagen, Severin
 
Årets møde- & eventsted - Bedste mødekoncept
Comwell, Comwell Campus Klarskovgaard, Comwell Kellers Park, Hotel Koldingfjord, Motiverende Møder v/CoastZone og Comwell
 
Årets bedste foredragsbureau
Athenas, Foredragsportalen.dk, NK Music, OneDecision, Strong Mind
 
Årets bedste teambuilding leverandør
Coastzone, Comwell Sport Rebild Bakker, Eventforce, Hotel Legoland – Serious Play, Sirius Partner
 
Årets bedste catering leverandør
Bojesen, Kai Thor, Madkastellet, Meyers, VIP
 
Årets bedste eventbureau
Offentliggøres ved Award showet på Møde & Eventmessen den 2. marts
 

De endelige vindere offentliggøres og hædres på Møde & Eventmessen den 2. marts kl. 16.00 - 18.00

Læs mere om Møde & Event Award

Vagtskifte på eksklusive Kokkedal Slot Copenhagen

09-06-2015 13:20

Det eksklusive Kokkedal Slot Copenhagen, som Michael Telling har stået i spidsen for de sidste par år, skifter direktør indenfor de kommende uger. Den ny direktør bliver Birger Baunhøj Sørensen, der i mange år var direktør og medejer af Hotel Lautrup Park i Ballerup.

Birger Baunhøj Sørensen har tidligere været direktør i Scandic-kæden, men har også arbejdet flere år på Marienlyst. Han kender udmærket Kokkedal Slot Copenhagen, da han har været medlem af bestyrelsen. ”I forbindelse med mit bestyrelsesarbejde er jeg blevet dybt imponeret over dette unikke slotshotel, og jeg ser i den grad frem til at overtage ledelsen af et perfekt team. Det bliver en fantastisk opgave at videreføre den udvikling der er sat i gang og fremfor alt at sætte Kokkedal Slot Copenhagen endnu mere fast i folks bevidsthed, som en oplevelse, man ikke kan være foruden”, udtaler Birger Baunhøj Sørensen.

Slottets koncept og stil er skabt af Michael Telling, der i den grad har formået at skabe et eksklusivt hotel med international standard.

”Efter en gennemgribende renovering og ikke mindst positionering af slottet både i Danmark og internationalt er det nu naturligt for mig, at lade stafetten gå videre. Det har været nogle utroligt spændende år, hvor slottet virkelig igen er kommet til ære og værdighed, ikke mindst i kraft af den store opbakning fra slottets ejer Mikael Goldschmidt”, udtaler slottets afgående direktør Michael Telling og fortsætter.”Jeg ønskede at skabe et hotel af international standard og jeg kan med glæde konstatere, at det mål er nået. Ud over de smukke rammer skyldes det et helt særegent kompetent team på slottet, som i helt ekstraordinær grad har leveret en gæsteoplevelse, som er enestående".

"Michael Telling har stået i spidsen for denne udvikling og jeg vil gerne takke ham for indsatsen. Jeg glæder mig til at følge slottets videre udvikling under den kyndige ledelse af Birger Baunhøj Sørensen, som jeg har kendt igennem mange år og som jeg ved kan bidrage med stor erfaring fra branchen”, udtaler slottets ejer Mikael Goldschmidt.

Læs mere om Kokkedal Slot Copenhagen

Bliver Kokkedal Slot Copenhagen Danmarks dejligste slotshotel?

12-05-2015 13:07

Bliver Kokkedal Slot Copenhagen Danmarks dejligste slotshotel?

Mød slottet på TV2 på onsdag i programmet "Danmarks dejligste slotshoteller".

Kokkedal Slot Copenhagen havde i sensommeren 2014 besøg af filmholdet bag tv-programmet 'Danmarks dejligste slotshoteller' med tv-værten Cecilie Frøkær i spidsen og de 2 livsstilseksperter Julia Lahme og Jacob Rais.

Optagelserne, der var led i en programrække om 16 slotshoteller i Danmark, vises på TV2 onsdag den 18. maj. Seerne bliver taget med på en unik tur rundt i det mere end 250 år gamle nordsjællandske slot - ind bag de stolte mure og ind i de nyrenoverede sale og værelser.

Programmet går tæt på både slottet og den omgivende natur. Med deltagelsen i programmet deltager Kokkedal Slot Copenhagen i dysten om den prestigefyldte titel som Danmarks dejligste slotshotel.

”Det var både sjovt og spændende at have hele tv-holdet på besøg, og alt forløb efter planen – selv vejret var med os – og vi glæder os meget til at se vores smukke arbejdsplads folde sig ud på nationalt fjernsyn og vise det nyrenoverede Kokkedal Slot Copenhagen til resten af Danmark. Ikke mindst er mine medarbejdere og jeg naturligvis meget spændte på at høre Julia og Jacobs bedømmelse af deres oplevelse og indtryk af slottet,” siger adm. direktør Michael Telling.

Om Kokkedal Slot Copenhagen
Kokkedal Slot blev opført i 1746 som en lystejendom i hollandsk renæssancestil af Christian August lensgreve von Berckentin. Slottet åbnede som hotel i 2011 og blev overtaget af den nuværende ejer Mikael Goldschmidt i 2013.

Under navnet Kokkedal Slot Copenhagen og efter en omfattende renovering har slottet i dag genfundet sin aristokratiske sjæl – i en moderne og inspirerende fortolkning, og tilbyder 159 smukke værelser, 7 mødelokaler, restaurant, bar og et eksklusiv spaområde.

Læs mere om Kokkedal Slot Copenhagen

Slotskager fra Kokkedal Slot Copenhagen

12-03-2015 13:05

Slotskager fra Kokkedal Slot Copenhagen

Ny kogebog om konditorkunst præsenteres.

Kokkedal Slot Copenhagen har så stor succes med søndagsarrangementet "Te på slottet", at der nu er 4 seatings hver søndag. Man forstår det godt, for det er en stor oplevelse og stor konditorkunst.

Nu har slotskonditoren, Torben Bang, skrevet en kogebog om slotskager. Bogen lanceres d. 19. marts, hvor der også bliver lejlighed til at tale med chefkonditoren og naturligvis smage hans kreationer.

Chris MacDonald kommer også forbi slottet, for i weekenden den 28.-29. marts afholder slottet livstilsweekend med foredrag om motivation, fysisk aktivitet, søvn, stress, kost og sex. Chris MacDonald fortæller bl.a. om, hvordan man gennem aktivitet og fordybelse kan booste sin hverdag og på den måde få en god optakt til foråret.

I øvrigt har slottet udvidet med endnu et mødelokale, opkaldt efter Etatsråd Malthe Bruun Nyegaard, der ejede Kokkedal Slot i perioden 1843-64. Det nye mødelokale har plads til 10 personer og tages i brug fra den 26. marts.

Læs mere om Kokkedal Slot Copenhagen
 

Opskrifter på salige oplevelser

20-01-2015 13:54

Når vinteren bliver for lang og mørket for trist, så er det godt at vide, at Kokkedal Slot Copenhagen inviterer til ”te på slottet” hver søndag. Og det er ikke ”bare” en tynd kop te, men derimod et overflødighedshorn af smukke og velsmagende slotskager, serveret på det fineste porcelæn i slottets elegante Havesal – og med udsigt til parken og til toner fra slottets harpenist. Til nydelsen hører også et bredt udvalg af aromatisk luksus-te eller velskænket baristakaffe og små, friske sandwiches.

Det er slotskonditoren, Torben Bang, der kreerer drømmene, og nu har han også skrevet en kogebog med opskrifter på de salige oplevelser. Bogen udkommer på Gyldendal og undertegnede har haft lejlighed til at smugkigge, - og det var en god oplevelse. Her er kager og konditori i alle sværhedsgrader og til alle smagsløg – og vinteren bliver lidt kortere og smukkere, når bare man bladrer lidt i bogen og drømmer lidt (eller måske går i køkkenet og efterligner).

Det er næsten overflødigt at fortælle, at restauranten på slottet blev bedømt til 5 stjerner af Børsens madanmelder, da han i sommer besøgte stedet.

Michael Telling, direktøren på Kokkedal Slot, kan det der med at udvikle luksus og store oplevelser.

Læs mere om Kokkedal Slot Copenhagen

5 stjerner til Nordsjælland

05-08-2014 10:02

Til te på slottet – i Forum

18-03-2014 00:11

Det fjerde af fire ”Small Luxury Hotels” i Skandinavien blev dansk

04-03-2014 00:07

Mere luksus på Nord-kysten

04-02-2014 00:11

Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen

15-10-2013 00:00

Kokkedal Slot og Kokkedal Slot Copenhagen er røget i totterne på hinanden, for det nordjyske Kokkedal Slot vil ikke tillade, at det nordsjællandske Kokkedal Slot Copenhagen kalder sig – Kokkedal Slot.

Gorm Lokdam, der ejer det nordjyske, har flere gange været i mediernes søgelys p.g.a. mistanke om momssvindel, ulovlig import af kopiprodukter m.m., men nu er han altså anklageren, for han mener at eje retten til navnet Kokkedal Slot.


Det nordsjællandske Kokkedal Slot Copenhagen har imidlertid også anvendt navnet i en længere periode, for allerede i 1963, da Hørsholm Kommune købte stedet af rigmanden P.M. Daell, blev stedet omdøbt til Kokkedal Slot. I lang tid lå slottet som ruin, mens den nu afdøde miliardær, Husted-Andersen, arbejdede på at indrette stedet til eksklusivt hotel. Det lykkedes først længe efter hans død, men nu er Kokkedal Slot Copenhagen et særdeles lækkert og eksklusivt sted – lige ved Kokkedal Golfklub.

 

>>Læs mere om Kokkedal Slot Copenhagen

Små perler af hoteller

11-06-2013 00:10

Er der noget vi kan hjælpe med?

Vil du hellere have personlig betjening, sidder vi klar til at hjælpe dig.
Vi kender alle mødestederne ud og ind.

70 22 11 73

Mandag - fredag, kl. 9-16