Log ind Opret bruger
Centeradgang
Kursuslex
Menu
Er der noget vi kan hjælpe med?
70 22 11 73

Rungstedgaard

Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst, Storkøbenhavn (Se kort)
4,4

Vi ved, at lidt luftforandring er befordrende for både idérigdom, innovation og arbejdsglæde. Vi er eksperter i at få kurser, konferencer og møder - store som små og med eller uden overnatning - til at forløbe perfekt, især når det kræver fleksibilitet og opfyldelse af individuelle ønsker.

På Rungstedgaard tror vi på, at „det lille ekstra“ gør en forskel. Vi lytter til vores gæster, både før de ankommer, og mens de er hos os. Vi har det nemlig bedst med, at gæsterne føler sig hjemme, selvom konferencen eller festen holdes ude. I sidste ende handler det om mennesker. Både vores gæster og os, der arbejder her. 

På Rungstedgaard er der rigtig mange muligheder, og vores lokaler har en fleksibel indretning, så vi kan imødekomme alle ønsker. Vi kan bl.a. tilbyde:

• 416 m² plenumlokale
• 16 plenumlokaler
• 44 møderum
• 5 eksklusive saloner

I Rungstedgaards mødepakker er der taget højde for det hele. Udover dagens hovedmåltider, er der lækker buffet med kaffe & te, frugt og snacks ad libitum. Der er ligeledes adgang til gratis kildevand fra vores kølere, som er placeret rundt om i huset. Alle møderum er udstyret med blokke, penne, post-it, flip-over samt det nødvendige AV og it-udstyr. Lokaleleje og teknisk assistance er altid inkluderet i vores priser. 

Det' måden vi gør det på.

 

 

Lokaler: Rungstedgaard råder over 16 plenumlokaler/mødelokaler, 42 grupperum og 5 smukke saloner. Alle lokaler har dagslys og direkte adgang til enten parken, havet eller plænen.

Værelser: Rungstedgaard har 141 værelser. 101 standardværelser, 40 værelser i seperat bygning i parken, alle med egen balkon, iPads og el-kedel, samt 3 store suiter. Alle værelserne er lyse og indrettet med god arbejdsplads, TV og trådløst internet.

  • Mødelokaler:
    16
  • Gruppelokaler:
    42
  • Auditorier:
    3
  • Udstillingsmulighed, antal m²:
    600
  • Max kapacitet (bio):
    450
  • Max. personer i auditorium:
    450
  • Max. personer ved skoleborde:
    160
  • Max. personer i U-bord:
    72
  • Max. personer i ø-opstilling á 6-8 personer:
    168
  • Max. personer ved stående reception:
    500
  • Spisepladser:
    320
  • Værelser:
    141
  • Sengepladser i alt:
    288

Man keder sig heldigvis aldrig på Rungstedgaard. Lidt afhængig af årstiden og vejr og vind - er der er masser af muligheder. Er der noget du savner eller har du brug for gode tips og råd,  så ta' en snak med vores bookingen eller receptionen - de vil altid gerne hjælpe.

Lidt af det du kan på Rungstedgaard

- Slap af i vores mange loungeområder, både ude og inde
- Lån et tæppe og hold jeres egen lille picnic i vores skønne park
- Spil fodbold på plænen med familien eller nogle af de andre gæster
- Ta' en frisk petanqueturnering med vennerne på en af vores baner
- Lad de mindste hygge sig på vores børnecykler og miniscootere
- Spis en dejlig middag på en af havnens mange restauranter
- Fang krabber og spis is med ungerne på molen
- Nyd en dejlig dag på stranden og en frisk dukkert i Øresund
- Forkæl dig selv med en frisk cykeltur op langs kysten
- Træn på vores putting green
- Besøg vores nabo Karen Blixen Museet
- Nyd den lokale kultur - Louisiana, Kronborg m.m.

Rigtig god fornøjelse...

  • Gratis WiFi:
    Ja
  • Motionsrum:
    Ja
  • Tennis:
    Nej
  • Boldbane:
    Ja
  • Motions-sti:
    Ja
  • Indendørs swimmingpool:
    Nej
  • Udendørs swimmingpool:
    Nej
  • Spa bad:
    Nej
  • Spa-Område:
    Nej
  • Solarie:
    Nej
  • Sauna:
    Nej

Dagmøde: Morgenkaffe/te med brød på buffet. Kaffe/te, kildevand, frisk frugt og snacks på buffet hele dagen. Frokostbuffet. Eftermiddagskaffe/te og kage på buffet. 1 plenumlokale. Grupperum á kr. 1000. Alt standard AV-udstyr er indkluderet i prisen, herunder også brug af PC, storskærm, trådløst netværk samt opkobling på internettet.

Dagmøde med middag: Morgenkaffe/te med brød på buffetKaffe/te, kildevand, frisk frugt og snacks på buffet hele dagen. Frokostbuffet. Eftermiddagskaffe/te og kage på buffet. 2-retters aftenmenu og kaffe/the.1 plenumlokale. Grupperum á kr. 1000-Alt standard AV-udstyr er indkluderet i pakkeprisen, herunder brug af PC, storskærm, trådløst netværk samt opkobling på internettet.

Døgnmøde: Morgenkaffe/te med brød på buffetKaffe/te, kildevand, frisk frugt og snacks på buffet hele dagen.FrokostbuffetEftermiddagskaffe/te og kage på buffet3-retters aftenmenu og kaffe/the1 plenumlokale. Grupperum á kr. 1000,-

Alt standard AV-udstyr er indkluderet i pakkeprisen, herunder brug af PC, storskærm, trådløst netværk samt opkobling på internettet.

På Rungstedgaard bor du centralt i forhold til København og Nordsjællands mange spændende attraktioner og forlystelser. Du bor med udsigt over Rungsted Havn og det storslåede Øresund og du er nabo til Karen Blixen Museet. Kører du nordpå ad Strandvejen, så er du på vej til kunstmuseet Louisiana, og kører du den anden vej, ender du på strøget i det centrale København.

Busser:
Linje 388 til døren giver forbindelse til Lyngby/Helsingør.

Tog:
Km 1.5 til Kystbanen med direkte forbindelse til Københavns Hovedbanegård, Københavns Lufthavn i Kastrup samt Malmö.

Lufthavne:
35 km til Københavns Lufthavn i Kastrup.

Parkering:
Stor gratis parkeringsplads.

Afstande til aktuelle byer:
Km. 25 til Københavns centrum.
Km. 20 til Hillerød.
Km. 22 til Helsingør.

Rungstedgaard ligger på Strandvejen ved Øresund, midt mellem København og Helsingør. Motorvejen løber parallelt med Strandvejen i en afstand af ca. 5 km.

Køretiden fra Københavns centrum er ca. 25 minutter og fra Kastrup Lufthavn via centrum til ca. 40 minutter, afhængig af trafikken.

Nærmeste togstation er Rungsted Kyst, med direkte forbindelse til Københavns Hovedbanegård, Københavns lufthavn i Kastrup og Malmö. Køretid fra lufthavnen med tog er ca. 45 minutter. HT-bus linje 388 forbinder Rungstedgaard med Lyngby S-togstation, Rungsted Kyst Station og Helsingør Station. Denne buslinje giver mulighed for at opleve hele kystlinjen fra Klampenborg i syd til Helsingør i nord.

  • I by:
    Ja
  • Landlige omgivelser:
    Ja
  • Ved strand/sø:
    Ja
  • Ved skov:
    Ja

Dette danner udgangspunkt for servicekvalitetsindekset, som angiver i hvor høj grad mødeplanlæggeren har været tilfreds med Rungstedgaard.
Servicekvalitetsindekset udgøres af svarende indenfor nedenstående kategorier.

4,4
Service v. reservation
4,6
Aftale overholdelse
4,6
Receptions service
4,6
Teknisk kvalitet
4,2
Service niveau (faglokaler)
4,2
Maden (restaurant)
4,6
Service niveau (restaurant)
4,2
Værelsesrengøring
4,2
Rengøring (faglokaler)
4,7
Generel vedligeholdelse
H.A.
17-04-2018
4,7

 

H.A.
22-01-2018
5,0

 

S.T.
20-11-2017
4,5

Beautiful location

H.A.
17-07-2017
5,0

 

H.M.
27-06-2017
5,0

 

Nye regler hos Rungstedgaard

23-01-2018 05:00

Med afsæt i resultaterne fra 2017 og ambitioner om nye, strategiske tiltag for 2018 har Rungstedgaad for nylig været på Fyn - nærmere bestemt på Hindsgavl Slot med hele medarbejderstaben, som har deltaget i workshops, strategibal og medarbejderforkælelse. I grunden herligt, at også venues indbyrdes ser fordelen i at holde møder uden for de vante rammer.

Kortere afbestillingsfrist

Resultatet af strategimødet er bl.a., at Rungstedgaard får nye afbestillingsbetingelser, hvilket har været et ønske hos mødeplanlæggerne. Der vi fremover være kortere afbestillingsfrist.

Derudover sker der en omfattende ændring af indretningen ved lobby og værelser. Denne ansigtsløftet fortsætter i 2018.

Se mere om Rungstedgaard

Nyt lokaledesign på Rungstedgaard

19-01-2016 12:12

Rungstedgaard vandt i 2015 en Møde & Event Award i kategorien ”Bedste mødelokaler” på Møde- & Eventmessen. Nu er mødelokalerne opgraderet yderligere både mht. belysning, akustik og ikke mindst med store plexiglas whiteboards i futuristisk og elegant stil med antydninger af fotos, som man skriver henover.

”Forbedringen er omfattende, lækker og indbydende overalt i vores mange mødelokaler, hvor både tæpper og gardiner samtidig er udskiftet, så alt fremstår nyt,” siger salgschef Anette Rasted, Rungstedgaard.

Læs mere om Rungstedgaard

Kosmisk julemorgen på Rungstedgaard

18-11-2014 13:24

Arrangementet på Rungstedgaard fredag den 14. november blev afholdt for mødebookere for at præsentere Skovshoved Hotel, Sølyst, Kurhotel Skodsborg og Rungstedgaard, der har indgået et samarbejde på tværs for at give deres gæster de bedste muligheder indenfor konferencer, fester, møder og events.

Dagen startede med bobler og kaffe efterfulgt af et overdådig brunchbord og afsluttet med kosmisk bingo. Festkongen Master Fatman sendte god karma og frisindet stemning ud i rummet med sine sambadansere og kjortelklædte mænd.

Hovedpræmien i dagens bingo bestod af en weekendoplevelse: Bil fra Avis, tur på Sølyst, overnatning på Skovshoved, Spa-middag og overnatning på Skodsborg og brunch+ rundvisning på Karen Blixen museet/Rungstedgaard. Vinderen blev Jette Secher fra firmaet Delta i Hørsholm.

Desuden kunne man vinde kram fra Master Fatmans brasilianske hjælpere, en samba opvisning, julepynten i vinduet på Rungstedgaard og MEGET andet…

Læs mere om Rundstedgaard

Konferencehotel klar med nye værelser

23-09-2014 12:10

Konferencehotellet Rungstedgaard nord for København har de seneste år gennemgået en større renovering og udbygning med blandt andet ny receptionsbygning, ny plenumsal og en ny hotelfløj med 40 såkaldte ”park værelser”.

 

Hotellet har i alt 140 værelser, og nu er de 100 standardværelser i hovedbygningen også blevet renoveret, oplyser Rungstedgaard.

 

Desuden har Rungstedgaards vestfløj, som rummer stedets største møde- og konferencelokaler, fået tilføjet en stor terrasse, så mødedeltagere kan trække uden for, når vejret tillader det.

 

Rungstedgaard er oprindeligt bygget i 1917 og blev i 1965 overtaget af Forsikringshøjskolen, nu Forsikringsakademiet, der udviklede det til kursusejendom.

 

>>Læs mere om Rungstedgaard

Løb til løbebrunch

27-05-2014 10:08

Mangeårige konkurrenter samler kræfterne i nyt tiltag

06-05-2014 11:10

Øresundskysten nord for København har altid været rig på muligheder for god mad, skønne overnatningsmuligheder og nogle af de bedste fest- og konferencelokaler. Det har gennem årene betydet skarp konkurrence mellem bl.a. Sølyst, Rungstedgaard, Kurhotel Skodsborg og Skovshoved Hotel, men nu vil de samarbejde.

 

De 4 gode steder har igennem flere måneder talt sammen, besøgt hinanden, afprøvet hinanden og lært hinanden at kende. Nu kender de hinanden godt nok til, at de kan og vil anbefale hinanden, og derfor har de påbegyndt det spændende samarbejde.

 

Der er ansat en fælles sælger og der er udviklet nogle forskellige konference-pakker, hvor gæsterne tilbydes forskellige services på de forskellige mødesteder. Måske bor man på Rungstedgaard, nyder spa´en på Skodsborg, spiser på Skovshoved Hotel og prøver skydning på Sølyst.

 

Til de møder, der skal tilføjes lidt ekstra, er ideen rigtig god – og alle 4 mødesteder er jo i en særlig klasse.

 

Og har vi fortalt, at Kurhotel Skodsborg netop har lanceret et nyt, ekstrem flot og eksklusivt loungeområde – og at Skovshoved Hotel fik 6 stjerner af 6 stjerner i den seneste madanmeldelse (i magasinet STATUS) -  men deres køkken er altså også genialt.

 

Historien fik vi fra Ralf Kristensen, restaurantdirektør på Skovshoved Hotel. Han havde lidt travlt, for de var lige ved at gøre 200 kuverter klar til dronningens frokostselskab på Rosenborg. 

 

>>Læs mere om Sølyst

>>Læs mere om Rungstedgaard

>>Læs mere om Kurhotel Skodsborg

>>Læs mere om Skovshoved Hotel

Uh hvor det lokker

11-03-2014 00:09

Er der noget vi kan hjælpe med?

Vil du hellere have personlig betjening, sidder vi klar til at hjælpe dig.
Vi kender alle mødestederne ud og ind.

70 22 11 73

Mandag - fredag, kl. 9-16