Sign In

FÆNGSLET Horsens Møde- og Konferencesteder, Utraditionelle Møde- og Konferencesteder Priser fra DKK650,00

Fussingsvej 8, 8700 Horsens, Østjylland

Mangler I et unikt sted at holde møde eller konference? Så bryd ud af de vante rammer og lad FÆNGSLETs rå og autentiske lokaler inspirere – så er I sikret en fængslende oplevelse!

Byd velkommen i en autentisk cellegang, hold oplæg i et råt værksted, styrk samarbejdet med rappelling ned af fængselsmuren, kom på rundvisning i Fængselsmuseet eller nyd en lækker middag i Inspektørens lokale – bare rolig, vi serverer andet end vand og brød. I kan endda fuldende oplevelsen med en overnatning i en tidligere fængselscelle.

På FÆNGSLET er I sikret et værdifuldt og udbytterigt arrangement, fordi:

KAN I HUSKE, HVOR I VAR, KAN I OGSÅ HUSKE, HVAD I TALTE OM!

Inden for murene kan I stadig fornemme historiens vingesus, men lokalerne er opdateret til nutidens krav for at tilgodese de mange årlige konferencegæster.

Så er du nysgerrig på, hvordan du med succes kan anvende de rå rammer, så kontakt FÆNGSLETS konferenceafdeling. Vi garanterer dig:

·       Fleksibel og grundig planlægning af dit arrangement

·       Dit helt eget område, hvor I ikke skal dele toiletter og pauseområder med andre ”indsatte”

·       Al den historiefortælling, I ønsker

·       At I ikke farer vild, da ”de blå skjorter” fører jer rundt

MODSAT ANDRE FÆNGSLER VIL DET GLÆDE OS AT BYDE JER VELKOMMEN!

Kapacitet

Alle lokaler på FÆNGSLET er opkaldt efter deres oprindelige funktion og du finder alt fra små celler til store værksteder. Fra efteråret 2021, kan du også opleve den nye overdækning af Vestre Indergård, nemlig Vestsalen!

Læs mere om de forskellige lokaler her;

MAGASINET, den gamle lagerhal som i dag er ryddet og shinet op til en unik udstillingshal, eventsted eller en stor konference som rummer optil 800 gæster.

SNEDKERIET, hvor værkstedshumor nu er byttet ud med visioner og strategier kan rumme op til 350 gæster i biografopstilling.

TRYKKERIET, hvor fangerne i moderne tid foldede kuverter under opsyn. Lokalet kan rumme op til 150 gæster.

ARRESTEN, hvor der tidligere genlød af ordre og befalinger, kan der nu afholdes møder med en mere venlig omgangstone. Her er plads til max 80 personer ved 1 langbord ned af cellegangen eller 150 stående til reception eller velkomstdrink.

INSPEKTØRENS MØDELOKALE, hvor beslutningerne om de indsattes skæbner blev truffet, hvor de ansatte fik luft for frustrationer og hvor sort humor var tilladt. Her er plads til 42 personer da original møblementet er bibeholdt.

FORSAMLINGSHUSET; et dejligt lyst lokale med tremmer for vinduerne. Her er plads til 150 personer stående og 86 personer ved 2 langborde.

KIRKEN, har en lofthøjde og akustik der gør den ideel til gospel og andre specielle oplevelser. Her er plads til max 150 personer.

GYMNASTIKSALEN, hvor man overvejer nøje før man tackler. Her er plads til 150 personer til stående buffet eller i stolerækker til foredrag.

GANGMANDENS CELLE, her boede den fange som var erklæret egent til at fungere som “vicevært” i den gamle sygeafdeling, i dag SleepIn FÆNGSLET.

GL. CELLE, hvor belysningen kun er levende lys og man gennem trådnettet kan se op til alle 4 cellegange. Her er plads til 260 spisende gæster hvor vi dækker op i cellerne og de indsattes skrevne ord på væggene ikke er for sarte sjæle.

VESTSALEN, FÆNGSLETS kommende nye kultur-, event- og konferencesal. Vestsalen åbner bygningen ud mod fængselsgården med en glasfacade. Her er plads optil 800 gæster og salen kan deles i to, så den er anvendelig til en bred vifte af arrangementer.

I fleste lokaler er der tremmer for vinduerne, sågar for ovenlysvinduer. De fantastiske vægmalerier, i trappeopgange og i lokaler, er alle malet af indsatte.

Her er alle muligheder for nytænkning af bordopstilling og breakouts – bag murerne får man lyst til at slippe vanerne fri og give plads til nye ideer. FÆNGSLETs erfarne personale er altid klar til at vejlede i de mest optimale løsninger.

Faciliteter

Find vej

Tilføj anmeldelse

Skriv et svar

Book mødested

Dagsmøde:
Kursusdøgn:
DKK 650
DKK 1580
×

Information

Deltagere 800
Værelser 22
Spisepladser 800
Handikapvenlig No
Mødelokaler 10
Gruppelokaler 30

Kapacitet

Max Kapacitet (bio) 800
Max. pers. ved skoleborde 600
Max. pers. i U-bord 40
Max. pers. i ø-opstilling á 6-8 personer 400
Max. pers. ved stående reception 800