Sign In

Sign In

Hotel Christiansminde Møde- og Konferencesteder Priser fra DKK675,00

Christiansmindevej 16, 5700 Svendborg, Fyn

VELKOMMEN TIL HOTEL CHRISTIANSMINDE
Helt tæt på strand og natur og ikke langt væk fra byen.

Hotel Christiansminde er skabt for alle, der trænger til et godt sted at være, et godt sted at lære, et godt sted at feste eller et godt sted at spise.

Vores helt store interesse er at få mennesker til at mødes og berige hinanden. Vores beliggenhed, rammer og faciliteter er heldigvis som skabt til at give plads til ro, fordybelse, begejstring, nye tanker og god energi.

Hos os skal det være let for dig og dine deltagere at få en god og inspirerende oplevelse. Derfor kan du trygt regne med, at logistikken og teknikken bare fungerer (også når en deltager eller en oplægsholder skal med på digitalt). Vi er også altid klar til at hjælpe med både idé og afvikling af aktiviteter og events for deltagerne, der eksempelvis kunne tage udgangspunkt i den fantastiske natur med skov og vand, der findes omkring os.

Her får du følelsen af frihed midt i naturen ved skov og vand, og kun et stenkast fra den hyggelige by Svendborg. Hver dag mærker vi alle den gode energi på stedet, og vi glæder os til, at du som gæst smittes af overskuddet.

Hotel Christiansminde har en unik beliggenhed lige ud til vandet, midt i naturen og med en storslået udsigt til Svendborg Sund og det Sydfynske Øhav.

Det er nemt at ankomme til Hotel Christiansminde. Fyn ligger midt i landet, og der er motorvej hele vejen til Svendborg. Derudover er der gode tog- og busforbindelser.

Måske kan vi arrangere, at I kommer sejlende til Hotel Christiansminde og lægger til bådebroen ved hotellet?

Vi glæder os til at byde velkommen

Kapacitet

Hotel Christiansminde har mødelokaler i alle størrelser – op til 250 deltagere og til ethvert formål; undervisning, bestyrelsesmøde, generalforsamling, produkt fremvisning, medarbejderseminar, firmafest… og har I brug for rigtig højt til loftet, kan vi altid tage vores udendørs faciliteter i brug.

Vores mødelokaler har det ypperste af moderne mødeteknisk udstyr. I vores opdatering af mødelokaler har vi f.eks. indrettet lokaler særligt velegnet til hybridmøder, og vi indretter med omtanke på miljøet.

Hotellet har 98 store sydvendte værelser. Selv vores små værelser er store og vores store værelser er rigtig store. De er alle indrettet med egen indgang, balkon eller terrasse.

Som gæst på Hotel Christiansminde har du adgang til:

  • 120 gratis parkeringspladser
  • 3 ladestationer til el-biler
  • Restaurant med panoramaudsigt til det Sydfynske Øhav
  • Opholds- og spillerum med billardbord og dart
  • Fitnessrum med romaskine, træktårn, stepmaskine, løbebånd samt motions- og spinningcykel
  • Leje af cykler
  • Løberuter
  • Offentlig boldbane samt beachvolley

Til alle møder i vores lokaler er følgende udstyr inkluderet:
PC og projektor
Presenter med laserpointer
Blok og pen
Whiteboardtavle og flipover
Trådløst netværk er gratis tilgængeligt over hele hotellet.

Herudover har du adgang til kopi- og printfaciliteter tæt på mødelokalet.

Har du behov for mikrofoner eller kamera-/lydoptagelse har vi også lokaler, hvor dette er muligt.

Øvrige ønsker opfylder vi gerne – spørg os gerne.

Fortæl os hvilket slags møde du ønsker at holde – så finder vi det helt rigtige mødelokale og faciliteter til dig.

Faciliteter

Find vej

Tilføj anmeldelse

Skriv et svar

Book mødested

Dagsmøde:
Kursusdøgn:
DKK 675
DKK 2300
×

Information

Deltagere 280
Værelser 98
Spisepladser 280
Handikapvenlig Ja
Mødelokaler 11
Gruppelokaler 29
Auditorier 1

Kapacitet

Max Kapacitet (bio) 250
Max. pers. i auditorium 250
Max. pers. ved skoleborde 140
Max. pers. i U-bord 70
Max. pers. i ø-opstilling á 6-8 personer 120
Max. pers. ved stående reception 280

Miljømærkninger