3 danske hoteller blandt verdens top 100
På Monocles liste findes også de 2 københavnerhoteller, Nobis Hotel og SP34. SP34 er placeret i Latinerkvarteret. Her mener direktør Karim Nielsen, at konkurrencen blandt hotellerne i København ikke blot handler om at være lavest på prisen. "Vi har oplevet, hvordan Noma har revolutioneret gastronomien og sat Danmark på verdenskortet. Vi forsøger netop i disse år at gøre det samme inden for hotelovernatninger: At skabe noget unikt, der er værd at rejse langt efter. Konkurrencen er så hård, at du simpelthen er nødt til at have noget særligt at byde på, og det fremmer udviklingen og det innovative," siger han. Bag Monocle står samme udgiver som magasinet Wallpaper. Kilde: Estate Media.
Nye folk hos Brøchner Hotels
Hotel Ottilia åbner med 156 værelser,3 restauranter, plads til 200 i konferencelokalerne og stor tagterrasse. SP34 har 118 værelser, heraf 13 suiter,. Herudver findes en minibiograf, 3 restauranter og anselig samling af portvine med 50 forskellige slags.
I juni måned åbnede hotelkædens første 5-stjernede hotel i form af Hotel Herman K, som er indrettet i en tidligere transformatorstation i Københavns centrum. Kæden fortsætter med at ekspandere og åbner i 2019 et nyt hostelkoncept i det gamle hovedbibliotek i Aarhus. Alle kædens hoteller er såkaldte boutique hoteller med en særlig stemning og indretning. Kilde: pressemeddelelse.
Dette hotel er alene i Gazelle-toppen
Ved Børsens Gazelle-finale for nylig blev det afsløret, at Brøchner Hotels’ Hotel SP34 var det eneste hotel, der på landsbasis lå i top 20 over virksomheder med størst vækst, og i Hovedstaden blev Hotel SP34 kåret med en 6. plads.
Hotellet er blevet kåret som Gazelle-virksomhed, fordi hotellet har haft kontinuerlig positiv vækst hvert år i løbet af fire regnskabsår samt fordoblet bruttoresultatet i perioden.
"Da vi åbnede Hotel SP34 for 4 år siden, var det vores klare målsætning at bringe et innovativ boutique hotel til København, der skulle sætte København på verdenskortet. Vores mission er lykkedes, og vi vil på alle vores hoteller blive ved med at skabe nye tiltag og koncepter, der udfordrer status quo inden for design og gæsteoplevelser," siger administrerende direktør hos Brøchner Hotels, Karim Nielsen,
Brøchner Hotels åbner nyt luksushotel
Hotelkæde Brøchner Hotels åbner et nyt boutiquehotel i international klasse i Københavns nye bykvarter, Carlsberg Byen i 2019. Det nye hotel bliver bykvarters første. Hotellet får adresse i to af Københavns flotteste industribygninger, Maltmagasinet og den historiske og fredede Lagerkælder 3 med de ikoniske guldskiver på facaden, der alle bevares, når bygningerne nu nøjsomt forvandles til et luksushotel med 156 værelser.
Det nye hotel får navnet Hotel Ottilia opkaldt efter brygger Carl Jacobsens kone og bliver kædens hidtil største boutiquehotel. Hotellet får bl.a. to barer, en restaurant med tagterrasse, der byder på en spektakulær udsigt udover København og faciliteter til 200 møde- og konferencegæster.
”Vi driver anderledes hoteller med omtanke, hvor den unikke oplevelse er i centrum, og i vores øjne er Carlsberg Byen et af de mest unikke områder i København. Vi tror på, at det på sigt vil udvikle sig til at blive et selvstændigt bykvarter, der fremover vil trække endnu flere besøgende til, og vi ser frem til at være en del af den udvikling,” siger Karim Nielsen, Adm. Direktør for Brøchner Hotels. Han ser desuden de historiske rammer som en stor fordel for hotellet.
”Vi er meget bevidste om, at vi bliver en del af et stykke dansk industrihistorie, når vi rykker ind i Carlsberg Byen, og det har vi tænkt at bruge aktivt. Derfor er det vores plan at trække bygningernes historie ind i udformningen af hotellet, så kornsiloer, maltlagre og maskiner indgår i indretningen og bliver en del af fortællingen om hotellet”.
Brøchner Hotels driver i dag i alt 4 boutique hoteller i København med sammenlagt 367 værelser fordelt på Hotel SP34, Hotel Astoria, Hotel Danmark og Avenue Hotel Copenhagen. Desuden åbner kæden et femstjernet hotel på Bremerholm i København i 2018

Brøchner Hotels serverer ny hjemmebryg på sine 4 hoteller
Brøchner Organic Lager hedder hotelkæden Brøchner Hotels egen hjemmebryg. Den blev serveret til housewarming af det nyeste skud på stammen af kædens nu 4 boutique hoteller i København. Øllen serveres både som flaske og på fad i hotellets specielle Brøchner glas.
Hotelkæden Brøchner Hotels overtog for nylig Avenue Hotel på Frederiksberg. ”Avenue Hotel er et af de første mindre hoteller i København, hvor man satsede på at tilbyde gæsterne en anderledes og mere intim hoteloplevelse med fokus på design og personlighed. Et sats der har haft stor succes, hvilket hotellets mange dedikerede fans og gode anmeldelser understreger. Derfor behøver vi ikke umiddelbart at genopfinde og renovere hotellet for at tilpasse det til resten af vores hoteller,” siger adm. direktør Karim Nielsen, Brøchner Hotels.
Avenue Hotel har i dag 68 værelser, men Brøchner Hotels har planer om på sigt at tilføje yderligere 12 ekstra værelser samt at arbejde mod en ekstra stjerne, så det bliver et 4+ stjernet hotel i stil med kædens Hotel SP34. Brøchner Hotels driver de tre boutique hoteller Hotel Astoria, Hotel Danmark og Hotel SP34. Med tilføjelsen af Avenue Hotel kommer kæden op på 367 hotelværelser i København.
Læs mere om Brøchner Hotels

Brøchner Hotels får guld i økologi
Brøchner Hotels får guld i økologi
Hotelkæden Brøchner Hotels i København har fået det økologiske spisemærke i guld.
På de 3 Brøchner-hoteller i København er morgenmaden for fremtiden økologisk – med statsgaranti.
Hotelkæden har som en af få i Danmark netop fået det økologiske spisemærke i guld af Fødevarestyrelsen og dermed ret til at markedsføre sit køkken som økologisk.
Spisemærket er en vejledning for gæster på bl.a. hoteller og restauranter og findes i en guld, sølv og bronzeversion til spisesteder, der bruger mindst 30 procent økologiske råvarer i køkkenet
”Da over 90 procent af vores morgenmad er økologisk, har vi fået det fornemste mærke, Guldmærket. Mange hoteller reklamerer med økologi på morgenmordet. Men ofte gælder det kun enkelte varer som juice eller brød. Vi tilbyder økologi i alle kategorier. Kaffe, te, brød, smør, skinke, bacon, rullepølse og så videre,” siger adm. direktør Karim Nielsen, Brøchner Hotels.
Ikke dyrere for gæsterne
Råvarerne til økologisk morgenmad er 25-30 pct. dyrere end ikke-økologiske produkter. Men prisen for gæsterne hos Brøchner Hotels er den samme som før.
”Vi betragter økologien som en investering, der på sigt vil vise sig at være en konkurrencefordel for os,” siger Karim Nielsen.
De 3 hoteller i Brøchner Hotels, der har fået Guldmærket, er Hotel SP34, Hotel Danmark og Hotel Astoria.

Boutiquehotel klar med mødelokaler
Det nye boutiquehotel SP34 åbnede i det københavnske latinerkvarter i maj, og nu er hotellet også klar med sine nye mødefaciliteter, som omfatter 7 mødelokaler over 2 etager.
Det største af de nye lokaler kan rumme op til 80 personer, men SP34 satser især på de mindre møder med 15-40 deltagere – både med og uden overnatning.
”Selv om vi først nu kan vise konferencefaciliteterne frem, har vi allerede en del bookinger – heriblandt fra staten, da vi er kommet med i statsaftalen,” siger Karim Nielsen, adm. direktør i Brøchner Hotels, som SP34 er en del af.
Foruden mødelokalerne er SP34’s nye biograf med plads til 25 personer også klar. Biografen kan bl.a. bruges til præsentationer, filmforevisninger og events.

Skuespillere, tv-stjerner og andre kendisser

Hotel Fox bliver til SP 34 og 4 stjerner

Fra hippie-hotel til eksklusivt Boutique Hotel

Er der noget vi kan hjælpe med?
Vil du hellere have personlig betjening, sidder vi klar til at hjælpe dig.
Vi kender alle mødestederne ud og ind.
Mandag - torsdag, kl. 8:00 - 16:00
Fredag, kl. 8:00 - 14:30