KYSTHUSENE
Beliggende på toppen af Nordsjælland og med blot 300 meter til havet, har Kysthusene hjemme i vores arkitekttegnede centerbygning, hvor vi råder over 39 fritliggende huse og 12 hotelværelser.
Hos Kysthusene er den professionelle gæst i centrum og vi ser det som vores fornemmeste opgave at sætte rammen for, at I kan få det optimale udbytte af jeres konference. Yderligere er det vores mission, at levere den totaloplevelse som vores engagerede personale og smukke omgivelser muliggør.
KONFERENCE OG MØDER
Vi har plads til 250 deltagere i vores lyse og velindrettede konferencelokaler, som alle har direkte adgang til den fantastiske natur, der omgiver centret. Selve konferencecentret består af en stor, velfordelt hovedbygning med plenumlokaler, grupperum, restaurant, pejsestue, samt inden- og udendørs opvarmede swimmingpools med sauna.
Kysthusene gennemgik i 2021 en teknologisk oprustning og stiller således alle moderne IT- og AV-faciliteter til rådighed. Vi imødekommer alle tænkelige behov for møder og konferencer – fra det fysiske møde, til en kombination med virtuelle deltagere: hybride møder.
KYSTGAARDEN
I vinteren 2022 er vores mest eksklusive konferencelokale blevet renoveret og vi er klar til at byde velkommen i Kystgaarden, som ligger trukket helt frem mod kysten og har Danmarks måske flotteste havudsigt. Her er plads til op til 60 konferencedeltagere og det er svært at komme på en mere inspirerende beliggenhed at holde jeres event, da I kan høre bølgeskvulp og havets brusen, ved blot at åbne et vindue
FIRMAFESTER
Kysthusenes restaurant er leveringsdygtig i lækre festmenuer både i og udenfor huset, og til inspiration kan vort selskabskort rekvireres ved enten direkte kontakt til os, eller på vores hjemmeside: Kysthusene.dk. Vores kompetente kok har fokus på bæredygtighed og lader sig inspirere af årstidens råvarer.
FACILITETER
Udendørs findes der på Kysthusenes store område ikke kun opvarmet udendørs pool, men også ny minigolfbane med 12 huller, boldbaner til både fodbold og volleyball. Alt sammen i et smukt kuperet terræn, der indbyder til udendørsaktiviteter og er et godt udgangspunkt for både vandre- og cykelture. Af indendørs faciliteter kan blandt andet nævnes indendørs opvarmet pool, sauna, CrossFit og yogastudie som en del af vores team-events og spillerum med bl.a. billard, bordtennis og bordfodbold.
TEAM-EVENTS & AKTIVITETER
Team-events er for jer, der ønsker at give kollegerne en sjov og anderledes oplevelse. Positiv energi garanterer et udbytterigt event med masser af overskud.
Vores kompetente samarbejdspartnere vil, i samråd med jer, specialdesigne jeres specifikke arrangement inde såvel som ude i vores smukke naturrige omgivelser.
Vi tilbyder en bred vifte af muligheder for underholdning, rekreativt samvær og team-events; læs mere herunder.
Disse er blot nogle af mange mulige events hos Kysthusene og vi sammensætter gerne det helt rigtige til og med jer.
TRANSPORT
I bil finder I Kysthusene efter blot én times kørsel fra København. Lokalbanen stopper ved Gilleleje station, hvorfra man kan tage bussen direkte til stoppestedet ved Kysthusenes matrikel. I tillæg assisterer vi gerne ved leje af cykler hos den lokale cykeludlejning.
KONFERENCER OG MØDER
Vores rummelige faciliteter gør, at vi kan være vært for op til 250 konferencegæster, i eget lokale. Yderligere råder vi over seks andre plenum- og mødelokaler, alle af forskellig størrelse, med mange muligheder for opstilling af borde og stole.
OVERNATNING
Til overnattende mødedeltagere byder vi velkommen i et af 39 arkitekttegnede, fritliggende huse eller 12 hotelværelser. De komfortable huse – hvoraf de fleste er udstyret med to badeværelser – består af to soveværelser, stue med brændeovn og et fuldt funktionelt køkken. Desuden TV og WiFi i samtlige huse og hotelværelser.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.