Log ind Opret bruger
Centeradgang
Kursuslex
Menu
Er der noget vi kan hjælpe med?
70 22 11 73

Odense Congress Center

Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ, Fyn (Se kort)
3,4

Velkommen til Odense Congress Center.

Hvert eneste år danner vi rammen om hundredevis af forretningsmøder, messer, konferencer og fester i alle størrelser. Det har vi gjort i 25 år, og derfor har vores gæster trygheden ved at vide, at der er styr på alt det praktiske - fra A til Z.

Men vi hviler ikke på laurbærrene. Det seneste år har vi totalrenoveret vores 102 hotelværelser og syv suiter, indrettet en helt ny og eksklusiv business lounge, bygget sydfransk vinbar i underetagen, lysnet vores store sale og skabt et lækkert pausemiljø ved siden af vores mødelokaler.

Og så har vi i øvrigt designet et spritnyt frokostkoncept, hvor selv de største selskaber kan glæde sig til konferencemad, der ikke bare er konferencemad.

Det hele – plus gratis parkering og nogle af landets mest erfarne møde- og messeteams – får I for priser, der er blandt landets absolut skarpeste. Det vil vi meget gerne have lov at vise jer og jeres gæster, næste gang I har brug for at mødes - midt i landet.

Vi ses på Odense Congress Center.

Nature Energi Park - møde med udsigt
Nature Energi Park - eller Odense Stadion - er en del af OCC, og stedet, hvor I kan holde møde eller konference med udsigt til banen og bespisning fra vores kolleger hos Kai Thor. Perfekt til små og mellemstore møder.

Overnat et stenkast fra mødet eller konferencen
Har I behov for overnatning, er Hotel Odense en del af Odense Congress Center, så du er hele tiden er tæt på konferencen, mødet eller messen, der har bragt dig til øen.

Vores 102 lyse værelser og syv suiter er netop blevet renoveret fra top til bund, og står klar til at tage imod dig - alle udstyret med kabel-tv og internetadgang samt arbejdsområde.

Sulten? Så leverer restauranten leverer udsøgt a' la carte menu med udgangspunkt i fynske råvarer og årstidens grønt. Og skulle du have lyst til at slappe af efter mødet, så byder vi velkommen i lobbybaren, der kan benyttes af gæsterne - og omkring hotellet finder du løberuter i naturskønne omgivelser.

Velkommen i OCC - vi glæder os til at tage imod dig!

Seneste nyheder


Ny konferencekoordinator til OCC

30-10-2018 05:00

Teamet er udvidet med Camilla Vinter Kristiansen, som kommer fra Hindsgavl Slot.

Læs mere

6 plenum lokaler
16 grupperum

23 lokaler med borde til 15-100 personer.
4 konferencesale til over 100 personer.
Kongresfaciliteter til +2000 deltagere.

STADIUM ARENA FYN: Auditorium til +2000 deltagere

Max. antal i konferencesale ved stoleopstilling er 4000.
Fest- og bespisningsfaciliteter til op til 5000 i samme sal

Vi tilbyder 109 dobbeltværelser, der kan reserveres allergivenlige og handicapvenlige værelser.

Størstedelen af alle mødelokaler på Odense Congress Center ligger i stueplan. 3 store sale ligger i forlængelse af hinanden og kan slås sammen efter behov.
15 mødelokaler har vinduer til de grønne områder rundt om centret. Alle mødelokaler og sale er fuldt udstyret med lyd- og lysanlæg samt AV-udstyr (LCD-projektor, OH, flip-over, tavle, mikrofon).

på Odense Congress Center kommer du helt frem i den teknologiske front. Vores Danmarkssal med plads til 1900 personer er i 2010 opgraderet med topmoderne av-udstyr, som garanterer en komplet og gennemført lyd- og billedoplevelse.

I de 3 multi-haller er der rige muligheder for afholdelse af kongresser, messer, udstillinger, fester, sportsarrangementer, stormøder og andre typer arrangementer, der kræver meget plads.

I forbindelse med hallerne er der adgang til mindre og ugenerte mødelokaler, der kan benyttes som presserum, sekretariat og hvilerum, f.eks. i forbindelse med kongresser.

I den hyggelige a la carte restaurant på Odense Congress Center kan du morgen, middag og aften nyde et velsmagende måltid.

  • Mødelokaler:
    12
  • Gruppelokaler:
    22
  • Auditorier:
    1
  • Udstillingsmulighed, antal m²:
    13500
  • Max kapacitet (bio):
    8300
  • Max. personer i auditorium:
    2000
  • Max. personer ved skoleborde:
    4000
  • Max. personer i U-bord:
    110
  • Max. personer i ø-opstilling á 6-8 personer:
    2200
  • Max. personer ved stående reception:
    5000
  • Spisepladser:
    5000
  • Værelser:
    343
  • Sengepladser i alt:
    686

Vi har i 2010 renoveret vores mødelokaler, hvor alle behov kan opfyldes. Det kan være ønsket om at mødes i små uformelle grupper i mere behagelige møbler. Eller behovet for at sidde to og to med en computer.

Når du er her, møder du et imødekommende og smilende personale, der stiller alle vores faciliteter til din og dine gæsters rådighed. Uanset om I er 2 eller 5.000 har vi de perfekte rammer for et godt møde.

Vores gæster kan frit benytte vores billard og sauna. I vores lobbybar findes et bredt udvalg af magasiner og aviser og trænger man til en tur i det fri efter en lang kursusdag, kan man i receptionen få et kort over de nærliggende stisystemer med en afmærket rute på 5 km.

Vi er godkendt af Dansk Handicapforbund.

  • Gratis WiFi:
    Ja
  • Motionsrum:
    Ja
  • Tennis:
    Nej
  • Boldbane:
    Nej
  • Motions-sti:
    Ja
  • Indendørs swimmingpool:
    Nej
  • Udendørs swimmingpool:
    Nej
  • Spa bad:
    Nej
  • Spa-Område:
    Nej
  • Solarie:
    Nej
  • Sauna:
    Nej

Dagmøde fra 495,00 d.kr. pr. person inkl. moms

Formiddagsbuffet med kaffe/the

Frokost efter køkkenchefens valg inkl. 1 øl/vand

Eftermiddagsbuffet med kaffe/the

Isvand i plenumlokale hele dagen

Fri adgang til kaffe/the til og med sidste pause

Fri adgang til frugt til og med sidste pause

 

Møde inkl. overnatning/enkeltværelse fra 1.595,00 d.kr. pr. person inkl. moms

Møde inkl. overnatning/dobbeltværelse 1.370,00 d.kr. pr. person inkl. moms

Formiddagsbuffet med kaffe/the

Frokost efter køkkenchefens valg inkl. 1 øl/vand

Eftermiddagsbuffet med kaffe/the

Isvand i eller udenfor plenumlokale hele dagen

Fri adgang til kaffe/the til og med sidste pause

Fri adgang til frugt til og med sidste pause

Dagens middag – 2 retter v/køkkenchefen

(inkl. 1 glas husets vin/øl eller vand)

Overnatning på 4-stjernet hotelværelse

Stor morgenbuffet

Placering:
Tæt ved motorvejskryds Odense, følg skiltene mod Odense og dernæst mod Odense Congress Center og Stadium Arena Fyn

Busser:
Afgår fra Odense Banegårdscenter (6 km).
Ca. 15-20 min til Odense Congress Center.
Busholdeplads (by-bus) 300 m. fra Odense Congress Center.

Tog:
Odense Banegårdscenter 6 km.

Lufthavne:
Beldringe (Odense Lufthavn) 25 km.
Ca. 30 min. til Odense Congress Center i bil.
Billund 106 km
Kastrup 156 km

Parkering:
1.800 gratis pladser udenfor døren.

  • I by:
    Ja
  • Landlige omgivelser:
    Nej
  • Ved strand/sø:
    Nej
  • Ved skov:
    Nej

Dette danner udgangspunkt for servicekvalitetsindekset, som angiver i hvor høj grad mødeplanlæggeren har været tilfreds med Odense Congress Center.
Servicekvalitetsindekset udgøres af svarende indenfor nedenstående kategorier.

3,4
Service v. reservation
3,4
Aftale overholdelse
3,4
Receptions service
3,4
Teknisk kvalitet
3,4
Service niveau (faglokaler)
Intet svar tilgængelig
Maden (restaurant)
Intet svar tilgængelig
Service niveau (restaurant)
Intet svar tilgængelig
Værelsesrengøring
3,4
Rengøring (faglokaler)
3,4
Generel vedligeholdelse
M.A.
10-03-2016
3,4

 

Ny konferencekoordinator til OCC

30-10-2018 05:00

Camilla Vinter Kristiansen definerer sig selv som en meget udadvendt og ligetil person med et ekstremt godt humør. "Det er vigtigt for mig, at folk omkring mig har det godt, og jeg sætter en stor ære i, at vores gæster føler sig i trygge hænder. I mit tidligere arbejde på Hindsgavl Slot har jeg desuden opbygget en stor opmærksomhed på den lille detalje, der er så vigtig for mødebookerne. God service er det, som ligger ud over det forventelige, hvor man får noget, man slet ikke havde regnet med," siger siger den nyansatte konferencekoordinator.

Se mere om Odense Congress Center

"Vi tager ansvar for ALT"

23-11-2017 10:00

Et af særkenderne for OCC er graden af involvering. ”En stor del af vores ansvar kan starte flere år forinden, og projektlederen kan overdrage os ansvaret for alt, lige fra invitationer til evalueringer,” siger Hotel- og konferencechef, Peter Karner. ”Vi er vilde med logistik,” siger Peter Karner, Odense Congress Center. ”Afviklingen af et arrangement er faktisk det mindste af vores ansvar. Logistikken og erfaringen har vi på rygraden.”

OCC lader sig ikke skræmme ved tanken om 7000 kongresgæster, der både skal inviteres, registreres, hentes i lufthavnen, underholdes i bussen, fordeles i auditorier efter relevante foredrag, opvartes i pauserne, deltage i events, forevises et show ved middagen. Og når alle deltagerne er hjemme igen, er det også OCC, der kan tage ansvar for opfølgning og evalueringer. OCC begrænser sig ikke til ansvaret på selve dagen. Ansvaret involverer både den indledende markedsføring og logistik. ”Vi har mange store arrangementer, hvor samarbejdet starter flere år forinden. Som projektleder kan man i realiteten overdrage os ansvaret for alt. Vi har et kæmpe kontaktnet."

"Hvis en branche afholder en kongres her, går vi aktivt ind og øger antal udstillere, og vi involverer os i at få budskabet ud over stepperne forud for messen. Vi gør os medansvarlige fra A til Z for at nå arrangørens mål.” Blandt de fem store OCC er det ene af Danmarks fem største kongrescentre og det eneste, der ligger på Fyn. Men ikke alt er stort. In house hos OCC kan man søge ro og fordybelse i business lounges, restauranter og i vinbaren Barocc. Den sociale del af en kongres har stor betydning. Her kommer kreativiteten ind i billedet. Som eksempel nævner Peter Karner et stort autoshow, hvor der blev bygget en udendørs racerbane i dagens anledning. Og ved en stor rengøringsmesse skabte OCC et DM i vinduespudsning.

”Man skal tænke lidt mystisk nogle gange,” siger Peter Karner. ”Formålet er at højne udbyttet og skabe større opmærksomhed og involvering hos deltagerne.” I efteråret 2018 åbner OCC Fyns største hotel med 234 værelser. Med de eksisterende 109 værelser på OCC og et tæt samarbejde med byens hoteller lader overnatningen sig næsten altid løse.

Se mere om OCC

Buffetten er på retur

06-09-2016 13:19

Det, som blandt andet startede som minimering af madspild, har fået endnu mere vind i sejlene. For med nye koncepter, som præsenterer maden mere æstetisk og med større fokus på kvalitet end kvantitet, er der ved at ske en generel drejning af konferencemaden.

Hos Odense Congress Center har man introduceret en såkaldt Ny-klassisk linje for frokosten. Enkelt fortalt betyder det, at genopfundne, hæderkronede retter med de bedste råvarer serveres i enkle og nøje afstemte portionsanretninger direkte ved bordet. Samtidig gøres maden sundere og grønnere og kommer i 5-6 helt forskellige anretninger, anrettet hver for sig. På OCC har man længe haft bæredygtighed og food waste i fokus, så det passer smukt ind, at man nu kan føje sidste led i kæden for at skåne naturen.

For at bevare en høj kvalitet og samtidig skabe nytænkning for kødprodukterne har OCC ansat en "mesterslagter", som benytter sig af råvarer fra 100% danske kødleverandører. Han producerer alt fra husets egen rullepølse til fynsk chorizo og grillpølser, mens OCC’s egen bager leverer friskbagt brød af enhver art. OCC beholder dog den populære tapasbuffet, hvor flere af de helt nye retter nu også vil være at finde.

Læs mere om Odense Congress Center

Ny Key Account Manager hos Odense Congress Center

30-08-2016 13:09

Maria Klausen er startet som Key Account Manager hos Odense Congress Center. Hun medbringer mange års erfaring i branchen og kommer senest fra en stilling som salgschef for Fænø Sund i Middelfart. Maria har bl.a. været konferencekoordinator på Severin og Ledernes Konferencecenter. Alt i alt er hun et stærkt kort at have på hånden. Efter flere års erfaring har hun opbygget et solidt og bredt netværk og indsigt i, hvad mødebookernes udfordringer og behov er, understreger Odense Congress Center, hvor Maria Klausen omtales som en manager med attitude og ”power”.

Da salgsstrukturen er under revidering, skal Maria Klausen hjælpe Odense Congress Center med at gribe markedet anderledes an med sine skæve vinkler og alternative tankegang. Hun bliver en del af OCC’s salgsteam, hvor hun sammen med Tina Schütt vil sørge for, at OCC styrker positionen som et af Danmarks bedste konference- og kongressteder.

Læs mere om Odense Congress Center

Hoteldirektør Peter Karner: ”Vi vil holde dem i byen!”

17-05-2016 13:14

Hellere kolleger end konkurrenter synes at være parolen, når hotellerne i Odense jævnligt mødes for at tale om fællesskab og samarbejde for at gøre Odense til Fyns foretrukne mødeby.

”Hvis et af Odenses hoteller ikke har mulighed for at tage imod en gruppe konferencegæster, tilbyder vi at finde en ny løsning til virksomheden på et byens øvrige hoteller. Grundideen er, at vi står sammen her i Odense, siger hotel- og konferencedirektør i Odense Congress Center (OCC), Peter Karner. Han kommer fra en stilling som hoteldirektør på Hotel Hesselet i Nyborg, hvor man har haft succes med at markedsføre sig samlet under fanen ”Destination Nyborg”. Jobbet som direktør på OCC har han haft siden 1. januar 2016.

”Naturligvis er vi stadig konkurrenter. Men hotellerne i Odense lægger mere vægt på det kollegiale end på at konkurrere indbyrdes, siger Peter Karner. ”Vi sætter os jævnligt omkring et bord og spørger os selv, hvad vi kan gøre for at holde gæsterne her i byen. Odense har udviklet sig fra at være en industri- og arbejderby til at være en viden- og kulturby. Der foregår så meget nyt her. Det er vigtigt, at vi viser et fælles engagement. På den måde står vi også som en stærkere stemme over for kommunen,” siger Peter Karner. ”Det er jo hele byen, der er interesseret i besøgende.” Peter Karner afviser ikke, at samarbejdet en dag munder ud i et mere synligt fællesskab i form af ’Destination Odense’, ligesom man i Nyborg arbejder sammen under hatten ’Destination Nyborg’.

Nyborg har de seneste år erhvervet sig en god portion af den konferenceandel, som Odense gerne vil have fingrene i. I 2015 havde Odense samlet 163.796 forretningsovernatninger mod 172.343 i 2014. Der er ikke opgjort tal for omsætning de seneste år, men en rapport fra Region Syddanmark fra 2014 placerede Nyborg i front med en omsætning på knap 1 mia. kr., mens Odense omsatte for lidt over 700 mio. kr.

Læs mere om Odense Congress Center

Odense Sport & Event opkøber cateringvirksomhed

05-04-2016 12:06

Odense Sport & Event A/S har købt Kai Thor A/S, der beskæftiger sig med flere forretningsområder inden for catering af fødevarer. Eventcatering og kantineløsninger er blandt de største områder. Købet skaber en række fordelagtige synergieffekter for begge virksomheder. Den nu tidligere ejer af Kai Thor A/S, Martin Færgemann, glæder sig over salget og ser det som et skridt i den rigtige retning for virksomheden, som siden stiftelsen har oplevet stor succes.

”Vi ser ejerskiftet som en rigtig god mulighed for, at virksomheden under den nye ejer, kan forsætte og accelerere den positive udvikling. Når to stærke aktører går sammen, kan det ikke undgå at blive godt. Jeg er glad for, at forhandlingerne om overtagelsen er foregået i en meget konstruktiv tone, hvor fokus har været på de fremadrettede muligheder.

Hos Odense Sport & Event glæder man sig over købet af Kai Thor, som helt naturligt komplementerer Odense Sport & Events tilbud inden for afvikling af store messer, konferencer, koncerter og events. ”Vi overtager en meget veldrevet virksomhed, som specielt de sidste par år har gennemgået en spændende udvikling. Med Kai Thor kan vi nu byde på selv de allerstørste events uden for huset. Det giver os en unik position, hvor kunderne kan vælge, hvad der passer bedst til enhver lejlighed,” siger adm. direktør Ole Bang Nielsen.

Ole Bang Nielsen ser desuden et stort potentiale i området for Company Food, hvilket primært dækker over frokost- og kantineordninger, hvor Kai Thor allerede har skabt en stærk position. Adm. direktør for Kai Thor A/S, Mark Blæsbjerg, fortsætter i stillingen.”Vi glæder os meget over aftalen og ser frem til – sammen med Odense Sport & Event - at fortsætte den positive udvikling, som Kai Thor er inde i. Vi arbejder med oplevelser og gastronomi, som er ”people business”, og vi er meget glade for, at vi kan fortsætte fremad med uformindsket styrke. Jeg er sikker på, at medarbejderne i begge ”huse” vil få stor glæde af den nye ejerstruktur og samarbejdet på tværs, siger han.

Fakta om Odense Sport & Event
Odense Sport & Event A/S blev stiftet den 1. maj 2006 som en fusion mellem Odense Congress Center A/S og Odense Boldklub A/S. Selskabet ejes af en række private investorer. Godt et halvt år efter fusionen ekspanderede selskabet yderligere med købet af koncertbureauet JVB Concerts.

Fakta om Kai Thor
Kai Thor A/S har siden 1974 leveret individuelle, kulinariske totalløsninger til store dele af det danske erhvervsliv, organisationer og myndigheder. I dag beskæftiger Kai Thor sig med flere forretningsområder, hvor de største er eventcatering og kantineløsninger.

Ny chef hos Odense Congress Center

19-01-2016 12:14

Ny chef hos Odense Congress Center

Den nye hotelchef kommer fra Hotel Hesselet i Nyborg.

Odense Congress Center kunne for nylig byde velkommen til Peter Karner som ny Hotel- og Konferencechef på centeret. Karner kommer fra en stilling som direktør på Hotel Hesselet i Nyborg, hvor han har været ansat de seneste 12 år.

Peter Karner er bachelor i international hotelmanagement med en diplomuddannelse i ledelse og har tidligere haft flere ledelsesposter på hoteller og resorts i England og Sydafrika. Den 43-årige hotelchef kommer oprindeligt fra Østrig, men han taler flydende dansk.

Med sine over 20.000 m² lægger Odense Congress Center hvert år lokaler til hundredevis af forretningsmøder og konferencer i alle størrelser. De i alt fem store sale og tre haller rummer fra 100 op til 5.000 gæster.

Læs mere om Odense Congress Center

Kendt direktør forlader Odense Congress Center

07-04-2015 15:14

Michael Jepsen, der de seneste 3½ år har været direktør for Odense Congress Center (OCC) har forladt sin stilling kort før påske.

Det var ham, der ”skabte” Hotel Koldingfjord, hvor han var direktør i 19 år. Michael Jepsen var også direktør for Fænø Gods, Henne Kirkeby Kro, DGI-Byen, Rudkøbing Skudehavn, Scandic Hotel Esbjerg m.fl., så det er en erfaren herre, der netop er blevet fritstillet som direktør for Odense Congress Center.

”Resultatet er øget markant siden jeg startede og 72 værelser er blevet totalrenoveret, nye konferencemøbler, nyt gulv i messehal og renoveret parkeringsplads, men nogle gange må man jo skilles, hvis man ikke er enig om fremtidig strategi, specielt i en koncern hvor fodbolden fylder mest", siger Michael Jepsen og fortsætter "Jeg havde en rigtig god tid med dem jeg var chef for – og kan da også være resultatet bekendt”.

Hvad fremtiden bringer for Michael Jepsen og OCC vides endnu ikke.

Læs mere om Odense Congress Center

Ny post til gammel dreng

17-12-2014 10:28

Svend Erik Kristensen hører til de gamle drenge, der ikke skifter arbejdsplads særlig ofte. På hans seneste arbejdsplads, Hotel Koldingfjord, blev det til 16 år – og det er da lidt imponerende i hotelbranchen, hvor man ofte skifter arbejdsplads i takt med årsskiftet.

At Svend Erik nu er havnet på Odense Congress Center er ikke så mærkeligt, for direktøren for OCC er Michael Jepsen, ham der var den første og langvarige direktør på Koldingfjord. Michael Jepsen ansatte i sin tid Svend Erik Kristensen på Hotel Koldingfjord og nu altså igen på OCC, hvor opgaverne bliver salg- og konferencekoordinator.

Svend Erik er uddannet tjener, har været direktør for både Sorø Storkro og Kryb-i-ly Kro – og altså IT-Revenuemanager på Hotel Koldingfjord i 16 år. Nu vender han ”tilbage til fronten” på OCC, der dermed kan glæde sig over (endnu) en særdeles erfaren mand, at kunne tilbyde konferencekunderne.

Læs mere Odense Congress Center

OCC går efter økologimærket

11-03-2014 00:08

Rekordstort lægemøde på Odense Congress Center

04-06-2013 00:08

Hotel Odense bliver golfhotel

30-05-2013 00:20

Er der noget vi kan hjælpe med?

Vil du hellere have personlig betjening, sidder vi klar til at hjælpe dig.
Vi kender alle mødestederne ud og ind.

70 22 11 73

Mandag - fredag, kl. 9-16