Log ind Opret bruger
Centeradgang
Kursuslex
Menu
Er der noget vi kan hjælpe med?
70 22 11 73

Radisson Collection Hotel, Royal Copenhagen

Hammerichsgade 1, 1611 København V, Storkøbenhavn (Se kort)

VELKOMMEN

Velkommen til Radisson Collection Royal Hotel – et femstjernet hotel og vartegn for dansk arkitektur og design. Hele hotellet er designet af den berømte danske arkitekt, Arne Jacobsen – helt fra den yderste facade til lobbyen med de graciøse stole; Svanen og Ægget. Arne Jacobsen var en af Danmarks største arkitekter i det 20. århundrede. Med sit alsidige talent vandt han både national og international anerkendelse. Arne Jacobsen mestrede alle elementer i den arkitektoniske proces, fra de store linjer til de små detaljer. Konstruktionen af Radisson Blu Royal Hotel begyndte i 1956. Fire år senere, den 1. Juli 1960 var ”Royal Hotel” klar til at modtage sine første gæster. Med sine 20 etager blev ”Royal Hotel” kaldt ”Landmark of The Jet Age”. Den arkitektoniske opmærksomhed for detaljer i forhold til funktionalitet og valg af materialer i det overordnede design såsom i mindre individuelle objekter, var meget beundringsværdigt. Hvert værelse på hotellet var bevis på de omhyggelige detaljer i Arne Jacobsens design.”Royal Hotel” blev bygget til Københavns internationale gæster. Det sendte signaler af elegance og afdæmpet luksus i en atmosfære, der karakteriserede den skandinaviske stil. Hotellet repræsenterede enkelthedens sejr – samtidig med, at det var det mest moderne og sofistikerede hotel i verden. Hotellet er igang med en omfattende renovering af hele hotellet. Møde - og konferenceafdelingen, lobbyen og legendariske restaurant Café Royal samt halvdelen af værelserne er helt nyrenoveret i 2017.


MØDER & EVENTS

På Radisson Collection Royal Hotel venter der dig en unik mødeoplevelse.

Design, serviceniveau samt bygningens historie tilføjer en ekstra dimension til dit event, konference, produktlancering eller møde. Inviter dine gæster ind i 7eren, Svanen I + II eller Ægget og benyt Arne Jacobsen’s møbelklassikere som lægger navn til lokalerne.

Om et arrangement er vellykket, står og falder med kombinationen af en hel håndfuld elementer:

Programmet, stedet, faciliteterne, maden og underholdningen. Det er den kombination,

som vi kan hjælpe med at få til at gå op i en højere enhed.

Vores mål er og vil altid være 100% tilfredse gæster

Vi har derfor fire møde- og eventløfter: 100% Professionalisme,

100% Engagement, 100% Omhu og 100% Tilfredshedsgaranti.

Opstår der et problem under dit arrangement, er vores personale kvalificerede

til at tage hånd om det med det samme. Kan vi ikke løse problemet tilfredsstillende,

skal du ikke betale. Så simpelt er det.

 

EXPERIENCE MEETINGS

Experience Meetings er et koncept der harmoniserer det håndgribelige

ved et møde: gruppelokaler, tilgængelighed og måltider med det uhåndgribelige,

som f.eks. service, tilfredshed og bæredygtighed.

En vigtig del af Experience Meetings er Brain Food der er udviklet til at forbedrer effektivitet,

evne til at koncentrere sig og mental hastighed; og samtidig sænke stressniveauet.

Designet til at ophøje din effektivitet og kreativitet

Experience Meetings gør det nemt for dig at gå online, med gratis internet til alle mødedeltagere.

Hver gang du reserverer dit møde hos Radisson Collection Royal Hotel, København optjener du point, som

en del af vores Radisson Rewards for Planners bonusordning. Tilmeld dig allerede nu

på radissonrewards.com og begynd at optjene point til hotelophold, opgraderinger og meget mere.

  • Mødelokaler:
    10
  • Gruppelokaler:
    3
  • Auditorier:
    0
  • Udstillingsmulighed, antal m²:
    574
  • Max kapacitet (bio):
    160
  • Max. personer i auditorium:
    200
  • Max. personer ved skoleborde:
    144
  • Max. personer i U-bord:
    40
  • Max. personer i ø-opstilling á 6-8 personer:
    144
  • Max. personer ved stående reception:
    250
  • Spisepladser:
    160
  • Værelser:
    261
  • Sengepladser i alt:
    335

VÆRELSER & SUITER

Radisson Collection Royal Hotel har i alt 259 værelser og suiter inklusiv den originale Arne Jacobsen suite 606. Alle værelser fremstår i en sofistikeret og moderne stil, som repræsenterer det bedste´af dansk design. Den enorme udfordring, som det har været at følge op på Arne Jacobsens værk, er blevet udført med den største respekt for hans visioner og idéer. Alle hotellets værelser har en smuk udsigt over København og tilbyder alle femstjernede faciliteter plus serviceydelser.

Hotellet er certificeret med Green Key og et 100% ikke-ryger hotel.

 

Café Royal

Heldagsrestauranten “Café Royal” er det ideelle valg til en uformel frokost, middag eller snack.

Legendariske Café Royal er nyrenoveret i 2017 med et splinternyt koncept. Hos os vil du få Dry Aged Steaks, Kokkens daglige special, retter god til to, weekend brunch og ikke mindst Københavns mest unikke Afternoon Tea inspireret af Arne Jacobsens design. Café Royal lover dig en smagfuld oplevelse ud over det sædvanlige i omgivelser med et design touch.

Den elegante Café Royal Bar byder på en varieret menu fra kl. 11.00 hver dag indtil sent på aftenen. Fra denne serveres der traditionelle danske og internationalt inspirerede retter samt desserter med et bistro strejf. Hvis du kunne tænke dig en drink, byder menuen også på husets signatur cocktails med en design twist. Foruden dette har baren også et stort udvalg af spiritus, vine og varme drikke.

MOTION & VELVÆRE

Hotellets fitnesscenter er gratis for alle hotellets gæster og varetages af Fitness.dk.

Start dagen med god samvittighed i det 2000 kvm store fitnesscenter. Her findes det nyeste inden for træningsmaskiner og personlige trænere som kan assistere med din træning. Nyd at slappe af i sauna, dampbad eller forkæl dig selv med massage efter en travl dag.

Med Tivoli og Strøget som nærmeste naboer, står mulighederne åbne for byens mange tilbud.

  • Gratis WiFi:
    Ja
  • Motionsrum:
    Ja
  • Tennis:
    Nej
  • Boldbane:
    Nej
  • Motions-sti:
    Nej
  • Indendørs swimmingpool:
    Nej
  • Udendørs swimmingpool:
    Nej
  • Spa bad:
    Nej
  • Spa-Område:
    Nej
  • Solarie:
    Nej
  • Sauna:
    Ja

Radisson Collection Royal Hotel ligger centralt i København lige over for Tivoli og kun 2 minutters gang fra Københavns Hovedbanegård.

BIL:
Fra Jylland: Fra E20 køres i retning af København C. Når motorvejen slutter, så følg vejen til venstre hen over Sjællandsbroen og Sydhavnsgade. Drej til højre ad Vasbygade og fortsæt forbi Fisketorvet og Kalvebod Brygge. Drej til venstre ad Bernstorffsgade og fortsæt ligeud ad Hammerichsgade. Der er parkering i kælderen. Indgang fra Ved Vesterport.

BUS:
Bus nr. 1, 6, 8, 10, 11,12, 13, 16, 28, 40, 46, 47, 150S , 250S, 550S og 650S stopper alle ved Københavns Hovedbanegård. Linje 1, 12, 13, 14, 29, 34, 40, 46 og 47 stopper ved Vesterport station, som også er 2 minutters gang fra hotellet. Linje 250S kører desuden til og fra Københavns Lufthavn.

FLY:
Den nærmeste lufthavn er Københavns Lufthavn, som ligger ca. 12 km fra hotellet. Der afgår tog fra luft-
havnen til Københavns Hovedbanegård 3 gange i timen.

  • I by:
    Ja
  • Landlige omgivelser:
    Nej
  • Ved strand/sø:
    Nej
  • Ved skov:
    Nej

Et strejf af ikonisk elegance

27-05-2019 05:00

Radisson Collection Hotel, Royal Copenhagen er et af de første Radisson Collection hoteller. Radisson Hotel Group etablerede brandet Radisson Collection i 2018 som det ypperste i luksus, med en ekspertudvalgt kollektion af individuelle, ikoniske, inspirerende og helt ekstraordinære hoteller til en moderne udgave af en luksuriøs livsstil. Designere, arkitekter og andre kreative ildsjæle valfarter stadig hertil fra hele verden for at opleve dette berømte hotel, indrettet i klassisk, tidsløst dansk design. En begejstret Ole Sorang fortæller,

”Vi kan være rigtig stolte af at have dette ikoniske hotel, som oplever en fantastisk bevågenhed fra designere i hele verden, her i København. Da vi forleden lagde scene til et internationalt photoshoot, var crewet fuldstændigt betaget og imponeret over æstetikken, linjerne og indretningen på stedet.” Det historiske og elegante islæt, kombineret med en optimal central beliggenhed midt i et af Københavns mest livlige kvarterer, med egen P-plads og helt tæt på de populære attraktioner som Tivoli og bekvemme transportmuligheder, gør dette designhotel til det oplagte valg for møder og konferencer.

Se mere om Radisson Collection Royal Hotel Copenhagen

Nu er de medlem af eliten

02-10-2018 06:00

Radisson har foreløbig 7 hoteller i Danmark, et af kædens nyeste varemærker, Red, åbner næste efterår sit første nordiske hotel i Aarhus. De øvrige RHG-hoteller i Danmark er alle inden for varemærket Radisson Blu, mens der er et enkelt Park Inn by Radisson. Kilde: StandBy.

Se mere om Radisson Collection Royal Hotel Copenhagen

Hotel får pris for "Bedste Restaurering"

19-06-2018 07:00

Det moderne møde- og arrangementsrum er blevet fuldstændig opdateret med 10 konferencelokaler, herunder 5 bestyrelsessuiter. Mødelokalerne, der er opkaldt efter Arne Jacobsens designklassikere, er alle designet med et formelt, men stadig varmt touch. For at matche de lidt forhøjede mødeborde giver skræddersyede, forhøjede Svane-stole gæsterne en øget komfort i mødelokalerne.

"Med denne renovering har vi forsøgt at bevare og bekræfte Arne Jacobsens kærlighed til natur, lys og design. Hvert værelse er en gentagelse af en smule historie og er fuld af dejlige detaljer designet til at give hver gæst en ekstraordinær oplevelse," siger General Manager Brian Gleeson.

Se mere om Radisson Collection Hotel Copenhagen

Ny bistro i Arne Jacobsen-skyskraber

07-11-2017 05:00

Idéen med det nye koncept er at gøre restauranten til en favorit blandt københavnerne. Inspirationen er hentet fra storbyer som New York og London, hvor nogle af de bedste restauranter og barer ligger på hoteller, hvor både lokale og turister, der ikke nødvendigvis bor på hotellet, kommer for at spise eller få en god cocktail.

”Den trend er jeg sikker på, vi kan skabe her,” siger Brian Gleeson. ”København har en af de mest dynamiske og kreative madscener i verden. De lokale er hurtige til at tage nye trends til sig, og vores restaurantkoncept handler om kvalitet lige fra service til mad og drikke. Vi har et stærkt hold i køkkenet og ude blandt gæsterne, og dét kombineret med vores lokation giver mig stor optimisme,” siger Gleeson.  

På Café Royal vil gæsterne kunne opleve verdens mest unikke Afternoon Tea, som serveres på porcelæn fra Royal Copenhagen. Her vil blive serveret finger sandwiches, små stykker dansk smørrebrød og speciallavede kager inspireret af de former og farver som Arne Jacobsen benyttede. Man kan desuden komme ind fra gaden og spise en sund morgenmad eller blot tage en kaffe med på farten.

Flere af Arne Jacobsens designs er fundet frem fra kælderen, og har fået nyt liv. F.eks. er hans unikke Giraf spisebord og Mayor-sofa, der bygger på danske designtraditioner med træ og funktionalitet som nøgleord, nu en del af interiøret i restauranten.  Om Christian Paradisi Christian Paradisi har mere end 25 års erfaring fra gourmet-køkkener verden over. Han startede hos Umami i 2008, hvor han også har været medejer.

Se mere om Radisson Blu Royal i København

Dansk designhotel får 1. pris

19-10-2017 13:00

I år har Condé Nast Traveler Readers’ Choice Awards 30 års-jubilæum, og sidste år bidrog mere end 300.000 læsere med at dele deres rejseoplevelser. Så mange stemmer og meninger bliver taget meget seriøst i rejsebranchen, da det fortæller om de trends og ønsker, der eksisterer blandt de rejsende netop nu. ”En Readers’ Choice Award fra Condé Nast Traveler er en af de mest anerkendte og prestigefyldte priser, man kan få, så vi kan ikke få armene ned af bare stolthed,” siger Brian Gleeson.

På hotellet, der er tegnet af Arne Jacobsen, emmer alt af design. Udefra er det de rene linjer og den enkle struktur. Indenfor bliver man mødt af kontrasten i de organiske former med Svanen og Ægget, som Jacobsen i sin tid designede til hotellet, og den svungne trappe fra lobbyen til 1. etage. Design skal både inspirere gæsterne, og det skal samtidig være funktionelt. Netop nu gennemgår Radisson Blu Royal den største renovering i nyere tid for at kunne tilbyde gæsterne moderne luksus i de Arne Jacobsen-designede rammer.

Se mere om Hotel Radisson Blu Royal, København

Verdens første designhotel i nye klæder

19-05-2017 14:00

Radisson Blu Royal i København, har påbegyndt en gennemgribende fornyelsesproces. Formålet med renoveringen er at tilbyde gæsteoplevelser i verdensklasse gennem design.

"Vi er ekstremt stolte af vores skandinaviske kulturarv, og vores påskønnelse af design definerer alt, hvad vi gør - både når vi taler produkt og service. Renoveringen af dette verdensikon er inspireret af Arne Jacobsens måde at arbejde med design med den perfekte kombination af funktionalitet og finesse," siger Tom Flanagan, Area Vice President for Rezidor Hotel Group i Norden i en pressemeddelelse.

Et håndplukket team af prisvindende danske og internationale designere, arkitekter og projektledere står for at organisere renoveringen, som omfatter alle 260 værelser, lobbyen, restauranter og barer samt hele området til møder og arrangementer. Den omfattende renovering af Radisson Blu Royal Hotel er godt i gang, og allerede i disse dage er det topmoderne møde- og eventområde med 10 konferencelokaler, herunder 5 bestyrelseslokaler, i gang med at byde de første gæster velkommen.

Se mere om Radisson Blu Royal Hotel

2 af Kursuslex’ partnere kåret som ”Leading hotels”

13-09-2016 13:12

Fra Danmark måtte 2 af Kursuslex’ partnere for nylig på scenen for at modtage prisen som Danmarks bedste inden for hver sin kategori. Førsteprisen for Danmarks ”Leading Business Hotel” gik til Radisson Blu Scandinavia Hotel, Copenhagen, og førsteprisen for Danmarks ”Leading Hotel” tildeltes Radisson Blu Royal Hotel, Copenhagen. Også Hotel d’Angleterre Copenhagen måtte på podiet og modtage en pris for Danmarks ”Leading Hotel Suite”.

Der var hundredevis af priser, men de mange priser modsvarede naturligvis de ekstremt mange konkurrerende virksomheder, da World Travel Awards for nyligt hædrede branchens bedste ved et stort awardshow på Sardinien. I hotelkategorien blev der givet priser for eksempelvis bedste beach resort, boutique hotel, boutique resort, business hotel, par-resort, city-hotel, design-hotel, familie-resort, farmhouse-hotel, grønne hotel, førende hotelkæde, ø-resort, livsstils-resort, luksus business-hotel, luksus-hotel, luksus hotelkæde, hotel med bedste præsidentsuite osv.

Læs mere om Radisson Blu Royal Hotel, Copenhagen

Læs mere om Radisson Blu Scandinavia Hotel, Copenhagen

Nyt deli-koncept på morgenbordet hos Radisson Blu

17-11-2015 11:18

Nyt deli-koncept på morgenbordet hos Radisson Blu

Det skal se godt ud, og der skal være færre forarbejdede varer. Stadigt flere holder morgenmøder ude i byen.

Alle sanser er i brug, når morgenmaden sættes på bordet hos Radisson Blu. Lactose- og glutenfri morgenmad er en del af sortimentet, som for størstedelens vedkommende er gjort af naturlige, uforarbejdede råvarer.

Morgenen starter med dejlige dufte, smukt arrangeret, så også øjet kan nyde. Radisson Blu’s nye morgenmadskoncept er deli-inspireret og tilpasset en skandinavisk undersøgelse omkring gæsternes ønsker til dagens vigtigste måltid. Ifølge general manager, Jesper Madsen, Radisson Blu Falconer Hotel & Konferencecenter, er det blevet mere og mere populært at afholde morgenmøder, hvilket man hilser stærkt velkommen. Morgenmaden er derfor til rådighed både for hotellets overnattende gæster og for gæster, der kommer ind udefra.

Flere og flere holder faglige møder over et lækkert morgenmåltid. Trenden fra private sammenhænge er med det nye koncept overført til det professionelle mødemarked.

Læs mere om Radisson Blu hoteller

Design din egen version af Arne Jacobsens stol ”Ægget”

08-09-2015 13:10

Arne Jacobsens berømte stol ’Ægget’ blev oprindeligt designet til SAS Royal hotellet i København. Nu 55 år senere har Radisson Blu hotelkæden lanceret en global designkonkurrence, hvor du kan designe din egen version af ’Ægget’.

Konkurrencen løber fra den 1. september til den 13. oktober 2015, og hver uge går i alt 3 finalister videre til finalen. Den ene finalist udvælges af ekspertjuryen, mens antallet af stemmer på de andre afgør hvilke to, der går videre i konkurrencen. Til sidst vælger juryen den endelige vinder blandt de 15 finalister. De 15 finalisters design bliver udstillet i miniatureudgaver på Radisson Blus rejseudstilling, som bliver vist på udvalgte hoteller verden over i 2016.

”Mange nye award-vindende Radisson Blu hoteller er blevet bygget siden 1960, men alligevel forbliver Radisson Blu Royal hotellet i København et unikt ikon for nutidigt design i Carlson Rezidor og industrien i det hele taget,” siger Rose Anderson, Vice President i Branding hos Rezidor Hotel Group, og forsætter: ”Radisson Blu arbejder konstant på at udvikle den stærke arv og tilknytning til design ved at arbejde med verdens bedste arkitekter og designere om at skabe spetakulære og ikoniske hoteller.”

Vinderen får sin egen version af ægget i en fysisk udgave samt et 3-nætters VIP ophold i København. Derudover bliver vinderens version af stolen måske også en del af Radisson Blus nye interiør og design, som bliver lanceret senere i år.

Læs om designkonkurrencen

Rezidor underskriver FN’s principper for ligestilling

26-03-2015 12:09

Rezidor, der er en del af Carlson Rezidor Hotel Group, og herhjemme mest kendt for Radisson Blu- og Park Inn hotellerne, styrker sit engagement i at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd ved at skrive under på FN-agenturet UN Women’s Empowerment-principper. I den forbindelse fornyer hotelkæden også sit partnerskab med den globale platform G(irls)20, der samarbejder med den private sektor, NGO’ere og regeringer om at styrke kvinders økonomiske beslutningskompetencer og sociale rettigheder.

Rezidor Hotel Groups CEO, Wolfgang M. Neumann, forklarer, at FN’s principper stemmer overens med Rezidors egne:

“Det grundlæggende i UN Women’s Empowerment-principper er, at ligebehandling af mænd og kvinder ikke kun er det rigtige at gøre – det er også en nødvendighed for virksomheder. Det er de samme principper, som vores engagement i at tiltrække og fastholde kvinder i Rezidor tager udgangspunkt i. Ved at få flere kvinder i lederroller vil vi opbygge en større pulje af talenter og skabe en bedre balance mellem kønnene, der vil understøtte vores fortsatte vækst i virksomheden.”

“Vi begyndte at samarbejde med G(irls)20 sidste år i forbindelse med den globale kampagne Fathers Empowering Daugthers, og i år er vi glade for at kunne give vores fulde støtte til G(irls)20s årlige topmøde og dets delegerede. Topmødet i 2015 vil bygge på G20-ledernes løfte i Brisbane 2014 om at få mere end 100 millioner kvinder i arbejde, øge den global vækst markant og reducere fattigdom og ulighed. Vi er stolte over at være vært for G(irls)20s delegerede 2015, og vi glæder os til at byde dem velkommen på Radisson Blu hotellet i Sisli-distriktet i Istanbul senere på året,” siger Wolfgang M. Neumann.

Rezidors engagement i UN Women’s Empowerment principper og samarbejde med G(irls)20 støtter op om Rezidors Women in Leadership (WiL) initiativ. Initiativet blev lanceret i april 2014 og har til formål at hjælpe både kvinder og mænd ved at opfordre til en ændring i virksomhedskulturen. Centralt i WiL-initiativet er en mere fleksibel tilgang til arbejdsvilkår, personlige udviklingsplaner og en mere fleksibel tilgang til mobilitet. Kravet om at være mobile især i hotel- og restaurationsbranchen er særligt udfordrende for familier. Rezidors mål er at minimere denne byrde ved at komme med nye og innovative løsninger.

“Hos Rezidor tror vi på, at alle har et ansvar for at sikre lige muligheder. WiL-initiativet repræsenterer en stor, proaktiv mission om at skabe en positiv ændring i vores virksomheds diversitet og mangfoldighedskultur,” siger Sonja Dive-Dahl, Carlson Rezidors District Director i Tyrkiet.

Læs mere om FN's principper for kvinders ligestilling

Flere Radisson Blu-hoteller på Kursuslex.dk

21-10-2014 12:14

Radisson Blu blev for nyligt ved Danish Travel Awards kåret som Danmarks bedste hotelkæde for andet år i træk, og samtidig vandt Radisson Blu Scandinavia i Aarhus endnu en gang fik prisen som Danmarks bedste hotel uden for København.

Som noget nyt kan man nu også finde og booke de fire Radisson Blu-hoteller i København og Aarhus på Kursuslex.dk og Konference.dk.

 

Det drejer sig om Radisson Blu Scandinavia Hotel, Radisson Blu Royal Hotel og Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center i København samt Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus.

 

I det næste nummer af Møde & Event magasinet kan du læse om Radisson Blu-kædens arbejde med mødekoncepter. Magasinet udkommer i begyndelsen af november.

 

Læs mere om Radisson Blu-hotellerne

Er der noget vi kan hjælpe med?

Vil du hellere have personlig betjening, sidder vi klar til at hjælpe dig.
Vi kender alle mødestederne ud og ind.

Mandag - fredag, kl. 9-16