Log ind Opret bruger
Centeradgang
Kursuslex
Menu
Er der noget vi kan hjælpe med?
70 22 11 73

Sinatur Hotel Storebælt

Østerøvej 121, 5800 Nyborg, Fyn (Se kort)

Sinatur Hotel Storebælt ligger i Nyborg direkte ud til stranden med masser af lys og fantastisk udsigt over Storebælt. Kun 250 m fra motorvej E20, men omgivet af den skønneste natur. Har egen badebro og udsigt over bæltet og Storebæltsbroen fra store panoramavinduer i restauranten. Hotellet er renoveret og udbygget i 2013. Alle lokaler er lyse og luftige.

Vi lægger stor vægt på at levere en meget høj kvalitet, også når det gælder gastronomi. Fra køkkenet forkæler vores kokke jer med hjemmelavede specialiteter, der er baseret på økologi og friske lokale råvarer. Vi sylter, henkoger, salter, bager og røger selv, og vi tager os tid til at fremstille specialiteter helt fra bunden. Vi har egen stor frugt- og urtehave, hvor vi henter inspiration og friske råvarer hver dag.

Kursusstedet har 115 værelser.

Dobbeltværelser 109
Suiter/flersengsværelser 2

Antal senge: 230

Møderum, gruppelokaler og konferencesale kan huse op til 500 gæster ad gangen 
Ca. 200 i største lokale.

Max 300 gæster kan spise i samme lokale.

  • Mødelokaler:
    17
  • Gruppelokaler:
    3
  • Auditorier:
    Ikke Angivet
  • Udstillingsmulighed, antal m²:
    Ikke Angivet
  • Max kapacitet (bio):
    250
  • Max. personer i auditorium:
    Ikke Angivet
  • Max. personer ved skoleborde:
    160
  • Max. personer i U-bord:
    56
  • Max. personer i ø-opstilling á 6-8 personer:
    144
  • Max. personer ved stående reception:
    250
  • Spisepladser:
    300
  • Værelser:
    115
  • Sengepladser i alt:
    230

<![endif]-->

Følgende faciliteter findes på stedet og i området:

  • Trådløst internet
  • Fast opkobling i alle mødelokaler
  • Av-udstyr gratis til rådighed, men reservér i god tid
  • Lejecykler
  • Havkajakker (dobbelt eller single - skal bestilles)
  • Walk and talk (gummistøvler til rådighed)
  • Volleyballbane på græs
  • Beachvolleybane på stranden
  • Petanquebane
  • Boldbane med mål
  • Golfkroket
  • Badning fra egen badebro
  • Bål/grillplads ved stranden
  • Masser af muligheder for udendørsaktiviteter i hotellets haveanlæg, på stranden foran hotellet eller i den nærliggende skov
  • Hyggelig bar i kælderen med billard, pool, bordtennis m.m.

  • Gratis WiFi:
    Ja
  • Motionsrum:
    Nej
  • Tennis:
    Ja
  • Boldbane:
    Ja
  • Motions-sti:
    Ja
  • Indendørs swimmingpool:
    Nej
  • Udendørs swimmingpool:
    Nej
  • Spa bad:
    Nej
  • Spa-Område:
    Nej
  • Solarie:
    Nej
  • Sauna:
    Nej

<![endif]-->


Dagsmøder
8.00-17.00

· Formiddagskaffe/te med hjemmebagt brød, tilbehør og frisk frugt
· Frokostbuffet med hjemmelavede specialiteter inkl. 1 stk. drikkevare pr. person
· Eftermiddagskaffe/te med hjemmebagt kage
· Plenumlokale og standard av-udstyr
· Gratis trådløst netværk
· Isvand og frisk frugt ved mødelokalet
· Økologiske råvarer 30-60%
· Sunde værdier: nærvær, natur, klima og gastronomi
· Mulighed for events og teambuilding
 
· Gratis parkering 

  

Døgnmøder
8.00 - 8.00

· Formiddagskaffe/te med hjemmebagt brød, tilbehør og frisk frugt
· Frokostbuffet med hjemmelavede specialiteter inkl. 1 stk. drikkevare pr. person
· Eftermiddagskaffe/te med hjemmebagt kage
· 2-retters middag efter køkkenchefens valg inkl. 1 stk. drikkevare pr. person
· Overnatning på enkeltværelse
· Morgenbuffet
· Plenumlokale og standard av-udstyr
· Gratis trådløst netværk Isvand og frisk frugt ved mødelokalet
· Økologiske råvarer 30-60%
· Sunde værdier: nærvær, natur, klima og gastronomi
· Mulighed for events og teambuilding
   
· Gratis parkering  

 

Det er nemt at komme til Sinatur Hotel Storebælt. Hvis du kører ad motorvej E20, kan du følge denne vejledning

Fra København/Sjælland:
Kør fra ved afkørsel 45 (anden afkørsel efter Storebæltsbroen). Drej til højre ad Storebæltsvej og efter ca. 200 meter ligger Sinatur Hotel Storebælt på højre side. Der er indkørsel fra Hjejlevej.

Fra Odense/Jylland:
Kør fra ved afkørsel 45. Drej til venstre ad Storebæltsvej og efter ca. 200 meter ligger Sinatur Hotel Storebælt på højre side. Der er indkørsel fra Hjejlevej.

Med tog
Hvis du kommer med tog, er der ca. 20 min. gang fra Nyborg Station til hotellet. Eller du kan tage en taxa, som klarer turen på ca. 5 min. Der er forbindelser med tog til såvel Sjælland/København som til Odense/Jylland hver halve time.

  • I by:
    Nej
  • Landlige omgivelser:
    Nej
  • Ved strand/sø:
    Ja
  • Ved skov:
    Nej

Sinatur tager kampen op mod madspild

08-02-2018 10:00

I stedet for at smide resterne fra frokostbuffeten ud bliver de nu samlet i bokse, der sættes til salg i app’en. Boksene kan bestå af alt lige fra salater og kød/fisk til pålæg og hjemmebagt brød. Det handler ikke om at tjene penge, men om at reducere vores madspild.

Målet er at reducere madspild med 1 ton pr. år. ”Vi kommer aldrig til at have 30 bakker til salg om dagen, for så er der jo noget galt med vores produktion. Det er ikke vores formål, at Too Good To Go skal fungere som et mersalg, som vi tjener penge på. Det er udelukkende et tiltag, der skal hjælpe os med at minimere vores madspild," siger hoteldirektør, Jan Larsen og fremhæver samtidig, at fokus på madspild blot er en lille del af det overordnede fokus på at sikre mere bæredygtige og ”grønnere regnskaber” i de kommende år.

Se mere om Sinatur Hotel Storebælt

Hotel lancerer nyt madkoncept

07-12-2017 13:30

Sinatur Hotel Storebælt er en del af kæden Sinatur Hotel og Konference, hvor netop gastronomien udgør en stor del af identiteten på alle 6 hoteller. I alle kædens køkkener bliver der eksperimenteret og udviklet nye retter og koncepter, men fælles for dem alle er, at det er lokale råvarer og økologien, der er i fokus.

Se mere om hotellets grønne madkoncept

Se mere om Sinatur Hotel Storebælt

Hotelkæde udgiver ny kogebog

13-11-2017 16:05

Kogebogen indeholder opskrifter på både forretter, hovedretter, desserter og snacks. Der er noget for enhver smag og tid, og de er ikke sværere end man selv kan gå i gang i køkkenet.

Den nye kogebog fejres på Sinatur Hotel Haraldskær i Vejle den 20. november 2017 fra 15.00-17.00, hvor alle interesserede er velkomne til at deltage og få en forsmag på nogle af de retter, man selv kan give sig i kast med efterfølgende.

Læs mere om bogen og boglancering

Læs mere om Sinatur

Sinatur går online med ny SoMe-ekspert

02-05-2017 12:00

"Vi har ikke brandet os godt nok som kæde," sagde Kim Rasmussen, Key Account Manager, Sinatur til Kursuslex på MødeMekka hos Mogens Dahl Koncertsal, hvor kæden var mødt frem til 2 timers speedmøder. Målet var at øge kendskabet over for nogle af de 106 fremmødte mødeplanlæggere.

Det skal der rådes bod på nu, lyder det fra Sinatur. Strategien er klar: Kendskabsgraden til kædes 6 naturskønne hoteller skal øges, og midlet er en styrket og fokuseret online indsats med kreativ og nærværende kommunikation i fokus. Den 1. maj 2017 havde Kathrine Thyrri Jørgensen første arbejdsdag i rollen som SoMe manager hos Sinatur.

"Vi har valgt at oprette en stilling som SoMe manager med et øget fokus på kommunikationen. Vi kan se, at der er et behov for at møde vores kunder og gæster i øjenhøjde og være tilstede, hvor de er, og det er i høj grad på de sociale medier. Uanset om man kommer her i arbejdsøjemed eller privat, er det vores atmosfære og nærvær, der er med til at sætte rammerne for den gode oplevelse, og det skal også afspejle sig i kommunikationen på vores forskellige platforme," siger salgs- og marketingchef, Charlotte Rasmussen.

27-årige SoMe manager er uddannet cand.mag. i international virksomhedskommunikation og kommer fra en stilling som projektleder i Jysk Fynske Medier, hvor hun har arbejdet med digitale projekter og online markedsføring. Kathrine har tidligere samarbejdet med Sinatur gennem reklamebureauet STEP, der er ejet af Jysk Fynske Medier,

Se mere om Sinatur

Se mere om et specitikt Sinatur Hotel

Hotelkæde opruster

17-01-2017 13:11

Med ansættelsen af Charlotte Rasmussen som salgs- og marketingchef ønsker hotelkæden Sinatur at styrke sin position i branchen og øge kendskabsgraden på konferencemarkedet til kædens 6 hoteller.

Med base fra Sinatur Hotel Sixtus i Middelfart på Fyn får Charlotte Rasmussen salgs- og marketingansvar for de i alt 6 hoteller fordelt over hele Danmark. Hotellerne er forskellige, men deler de 4 kerneværdier natur, miljø, gastronomi og nærvær.

"For os har det været vigtig at ansætte en salgs- og marketingchef, hvor faglighed og professionelle kompetencer samt den personlige kemi matcher mennesker og værdier. Og dét er tilfældet med Charlotte Rasmussen", siger Claus Nielsen, direktør hos Sinatur Hotel Frederiksdal.

Natur og nærvær tæller
Den 48-årige salgs- og marketingchef kommer fra en lignende stilling på Hindsgavl Slot. Før tiden med hotel- og konferencer var Charlotte Rasmussen 20 år i IT-branchen.
"Jeg kommer direkte fra et flot sted, så det var bestemt ikke ligegyldigt for mig, hvor jeg kom hen. Sinatur har nogle sunde og sympatiske kerneværdier, der bliver udlevet. De smukke naturomgivelser, som samtlige hoteller har, er et stærkt kort. Det giver muligheder for at tilbyde unikke konferencer og oplevelser", siger Charlotte Rasmussen.

Den nye salgs- og marketingchef får et salgsteam under sig, der sidder fordelt i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Marketing-titlen er ny i Sinatur-sammenhæng. Hotelkædens markedsføring bliver håndteret af bureauet STEP, der fremover får den nye chef som kontaktperson. "Markedsføringen skal støtte op om salgsstrategien. Derfor er jeg glad for at få ansvaret for begge dele, så jeg kan sikre, at der er sammenhæng", siger Charlotte Rasmussen.

Læs mere om hotelkæden Sinatur

Sinatur giver konkurrenterne baghjul

10-01-2017 13:14

Engang var hotellerne i Sinatur-kæden udelukkende samlingssted for Danmarks Lærerforenings kurser og seminarer. Fra kædens side besluttede man for nogle år siden at skifte kurs og konkurrere på lige fod med resten af hotelbranchen for at få del i markedets vækst.

I dag står lærerne for under 10 pct. af hotellernes omsætning. Men hvordan erstatter man egentlig 90 pct. af kunderne i en hotelvirksomhed?
Claus Nielsen er adm. direktør for Sinatur Hotel Frederiksdal i Kgs. Lyngby. Ved HORESTAs Normtalsseminar på Sinatur Hotel Storebælt gav direktøren indsigt i, hvordan Sinatur-kæden greb omstillingen an, og hvilke værdier man driver kæden efter i dag:

"I dag er ’natur, nærvær, klima og gastronomi’ hotelkædens kerneværdier. I praksis betyder det blandt andet, at kæden har fokus på lokale råvarer, oplevelser i de nærliggende omgivelser, hjemmelavet mad og et ihærdigt arbejde med at mindske virksomhedens CO2-aftryk," siger Claus Nielsen. Han kan med sikkerhed sige, at hotelkædens engagement i for eksempel det økologiske spisemærke har sikret nye kunder i butikken.

På Sinatur-hoteller har man også arbejdet meget med at blive en del af gæsternes ferie- og oplevelsesfortællinger. Hotelbesøgende er vilde med at dele deres oplevelser. Claus Nielsen, og de andre Sinatur-medarbejdere, ønsker at skabe mindeværdige oplevelser, som gæsterne både husker og gerne vil dele med venner og bekendte.

Til spørgsmålet om, hvad denne omlægning af virksomheden har krævet af ressourcer, indrømmer Claus Nielsen, at lønposten i køkkenet steg som følge af, at hotellerne begyndte at lave alt mad fra bunden. Han understreger dog, at det blot var for en periode, hvorefter mange af processerne blev effektiviserede Han tilføjer, at "kæden har sparet mange penge på indkøbsposten. Den nye strategi har resulteret i, at kvaliteten er blevet forbedret, medarbejderne er mere stolte af deres arbejdsplads, gæsterne er gladere for deres besøg, og udgifterne er ikke meget anderledes, end hvad de var før omlægningen af Sinaturs strategi" (citat slut)..

Fra Claus Nielsen lyder det afsluttende, at fokus på nøgletal og videndeling mellem kædens hoteller har været afgørende. Han understreger desuden, at det er vigtigt at få markedsført hotellernes nye tiltag, så kunderne løbende får indsigt i de store forandringer, der bliver foretaget.

Læs mere om Sinatur Hotellerne

Nu kan tilmed bilerne lade op på Sinatur hotellerne

30-08-2016 13:12

Nu kan ejere af el-biler lade bilens batterier op ude på p-pladsen, mens de selv oplader sjælen inde på Sinatur hotellerne i Danmark. Alle landets 6 hoteller har fået 22kW ladestandere med standard type 2 udtag, som passer til ejerens eget ladekabel. På den måde ”tankes” bilen, mens man selv er gæst på hotellerne.

Da Sinatur hotellerne i vid udstrækning selv producerer strøm både via en vindmølle og et solcelleanlæg, har man valgt, at det skal komme de gæster til gode, der kører mest miljørigtigt. Det er derfor gratis at anvende ladestanderne.

En naturlig udvikling
På Sinatur hotellerne siger direktør Jan G. Larsen: ”For os er det en helt naturlig service at tilbyde. Det er en del af vore kerneværdier, at vi vil passe på naturen og miljøet, så det ligger helt i tråd med det, vi står for. Hvis det så også kan gøre køreturen lettere for de af vore gæster, der har valgt at køre elbil, så har vi opnået det vi ville.”

Læs mere om  Sinatur hotellerne
 

Kursuslex rettelse og ny hjemmeside til Sinatur

31-05-2016 13:14

I sidste nyhedsmail kom vi i artiklen om nyansættelser på Sinatur ved en fejl til at sætte et forkert navn i spidsen for salgsteamet. Det er Vibeke Wonsbeck Filsø, der er salgschef for Sinatur.

I mellemtiden har Sinatur sendt os en god nyhed.

Sinatur kæden går i luften med nyt stærkt værktøj til konferencefolket
Målet med det nye website for de 6 Sinatur hoteller er at bringe gæsterne tættere på den rigtige oplevelse. Den får man, når man er på stedet. Det er ambitionen at vise, hvad hotellerne står for og hvor meget det betyder, at naturen er så tæt på.

Websitet havde arbejdstitlen ”næsten som at være der selv”. Samtidigt har det også været mindst lige så vigtigt, at websitet også blev et godt arbejdsværktøj for dem, der overvejer hotellerne og derfor har brug for høj sikkerhed for at rammerne er, som man forventer - uanset om man står og skal booke rammerne til en konference eller et møde eller bare vil have et behageligt ophold på forretningsrejsen.

Virtuel rundtur og inspiration til vellykkede møder
Det bedste er altid en personlig rundvisning, men nu rummer det nye Sinatur website mulighed for at komme på virtuel rundtur på hotellerne på samme måde som de store ejendomsmæglere inviterer indenfor til en virtuel rundvisning. Det betyder, at man som møde – eller konferencebooker ved, hvad man får. Der er også korte film, der fortæller om stemning og faciliteter på de enkelte hoteller.

Det har også være en del af målsætningen, at skabe et website, der kan inspirere til gode oplevelser med møder, kurser eller konferencer på Sinatur hotellerne. Her gør man nemlig alt for at udnytte omgivelserne. Her må græsset gerne betrædes og det nye website giver gode forslag til, hvad man kan gøre i en pause eller i forbindelse med fx et teambuilding arrangement.

Endelig er det en selvfølge for en hotelkæde, der har fokus på gastronomi baseret på økologi og lokale råvarer, også at præsentere alle de oplevelser, deltagerne får i restauranterne.

Læs artiklen om nyansættelser

Se det nye Sinatur.dk

Se rundvisning på Sinatur.dk
 

Sinatur Hotellerne får 3 nye ”customer managers”

27-05-2016 13:08

Sinatur hotellerne har ansat 3 nye Key Account managers. De har alle tre erfaringer fra andre dele af branchen, så de er på hjemmebane, når kundernes behov skal identificeres og løsningerne skal findes.

Melina Nielsen er 37 år og har altid arbejdet inden for salg. Senest med Workforce Management hos Planday, der sælger it-systemer til styring og optimering af arbejdsgange indenfor bl.a. hotelbranchen.
 
Ole Ditlevsen er 48 år og har arbejdet med salg på forskellige niveauer med fokus på service, netværk og relationsudvikling. Senest har Ole arbejdet hos Dogman AB, hvor han var Key Account ansvarlig og stod for opbygning af business development for kunderne. Tidligere har Ole arbejdet som area sales manager hos DFDS Seaways med salg af konferencer, teambuilding og fester.
 
Kim Rasmussen er 41 år og har arbejdet indenfor salg med fokus på kundeservice og opbygning af netværk og gode kunderelationer. Senest har Kim arbejdet hos Munkebjerg Gruppen, hvor han har solgt konferencefaciliteter på 4 hoteller. Kim har været Key Account ansvarlig med salg af konferencer, events og hotelovernatninger. Tidligere har Kim arbejdet med flere områder indenfor hotelbranchen fra service til salg, bl.a. hos Radisson Blu og Admiral Hotel.
 
I spidsen for salgsteamet står fortsat Vibeke Wonsbeck Filsø.

Læs mere om Sinatur hotellerne

Vind et weekendophold for 2 personer på et af Sinaturs hoteller

08-09-2015 13:17

Er du møde- og eventplanlægger og følger du os både på Facebook og abonnerer på vores nyhedsbrev, kan du blive den heldige vinder af september måneds Facebook konkurrence; Et gavekort til et weeekendophold for 2 personer på et af Sinaturs hoteller.

Sinatur består af 6 hoteller i Danmark; Hotel Skarildhus, Hotel Haraldskær, Hotel Sixtus, Hotel Gl. Avernæs, Hotel Storebælt og Hotel Frederiksdal. Alle har naturen som midtpunkt. Hotellernes beliggenhed er lige så smukke, som de er forskellige. Men altid tæt på skov, vand eller park. Hvert hotel har samtidig sit helt eget særpræg, så du får en ny oplevelse fra sted til sted.

Gavekortet indeholder:
•    Eftermiddagskaffe/te med hjemmebagt kage
•    Lækker 3-retters middag eller sæsonens buffet
•    Én overnatning i delt dobbeltværelse
•    Lækker morgenbuffet


Du kan deltage i konkurrencen til og med den 30. september 2015. Vinderen bliver udtrukket ved lodtrækning og får direkte besked.

Vinderen af august måneds Facebook konkurrence, som var 2 billetter til Wallmans nye show "Music Box" i Cirkusbygningen blev: Camilla Hove Toft, Nordic Marketing Manager Arrow ECS Denmark A/S.

Like Kursuslex på facebook
Tilmelding til Kursuslex nyhedsbrev

Nye ansigter hos Sinatur

30-09-2014 12:16

Hotelkæden Sinatur har pr. 15. september 2014 ansat Morten Kvist som ny hotelchef på Sinatur Hotel Sixtus i Middelfart. Trods sine 33 år har han allerede 20 års erfaring fra branchen og har løftet alle opgaver inden for hoteldrift. Han har endvidere en diplomuddannelse i ledelse.

”Jeg glæder mig til at tage ansvar for værdierne og dyrke dem. Især det økologiske spisemærke, gastronomien og omtanken for klima og natur er noget, der tiltaler mig meget. Det sætter jeg personligt stor pris på,” siger Morten Kvist.

Han kommer fra en stilling som restaurantchef på Hindsgavl Slot og før det var direktør for Montra Nilles Kro ved Århus.

Morten Kvist afløser Vibeke Stentoft, som er ny hotelchef på Hindsgavl Slot.

 

Ny konferenceansvarlig på Sinatur Hotel Storebælt
Anne Julie Grabowski, 36 år, er ansat som konferenceansvarlig på Sinatur Hotel Storebælt pr. 1. august 2014. Hun har ansvar for hotellets nye konferenceafdeling med i alt tre medarbejdere.

Anne Julie Grabowski er hoteluddannet i København og har tidligere arbejdet som booker og receptionschef. Senest kommer hun fra en stilling som meeting designer hos Comwell.

>>Læs mere om Siantur Hotel Sixtus

>>Læs mere om Sinatur Hotel Storebælt

Sinatur hylder økologien

02-09-2014 12:10

Sinatur er den eneste hotelkæde i Danmark, der er tildelt det økologiske spisemærke. Derfor er det naturligt for kæden at være med i Den Økologiske Uge, som hele uge 36 sætter fokus på økologien landet over.

Hver dag hele denne uge kan man nyde en 100% økologisk menu på Sinaturs 6 hoteller.

”Alle er velkomne til at komme og få en udsøgt økologisk smagsoplevelse. Dog skal man bestille bord i forvejen,” forklarer køkkenchef Mikael Læborg Madsen fra Sinatur Hotel Haraldskær.

Den 3-retters økologiske menu bestående af tynde skiver af kalvecuvette med tomat og løg. Kamstykke og bryst af gris med spidskål, gulerødder, kartofler og sauce. Og til dessert skyrmousse med blåbæris og mysli af tørret kage.

Til menuen tilbydes også økologiske drikkevarer og en økologisk øl- eller vinmenu.

Det er Økologisk Landsforening, der står bag Den Økologiske Uge.

>>Læs mere om de 6 Sinatur-hoteller
>>Læs mere om Den Økologiske Uge
 

Også ny og kendt salgskonsulent til Sinatur

05-08-2014 10:18

Også ny og kendt salgskonsulent til Sinatur

Fra Small Danish Hotels til Sinatur

Hotelkæden Sinatur har ansat Lene Schmidt, 45 år, som ny salgskonsulent pr. 1. juli 2014.

Lene har været i hotelbranchen i snart 20 år og glæder sig til at sælge Sinatur-oplevelser. ”Jeg har været i branchen i mange år og kender Sinatur for god mad og lækre placeringer. Jeg ser et stort potentiale i hotellerne. De er skarpe på værdierne og har en profil, som mange efterspørger. Flere og flere virksomheder stiller krav til miljø, klima, økologi, Den Grønne Nøgle og så videre. Alt dette lever Sinatur op til. Det betyder, at jeg kan koncentrere mig om oplevelsen”, siger den nye salgskonsulent, Lene Schmidt, der kommer fra en lignende stilling hos Small Danish Hotels.

 

Hun ser det som en fordel, at de 6 hoteller i Sinatur ikke er ens. I kraft af historiske bygninger med vidt forskellige placeringer har de hver især noget særligt at byde på. ”Det er en super ”legeplads” for mig som sælger. Det er spændende at kunne tilbyde noget forskelligt – og samtidig give garanti for sunde værdier og naturoplevelser. Jeg glæder mig til at finde nogle gode match til kunderne”, siger Lene.

 

Lenes karriere startede på Hotel Alexandra i 1995, og siden har hun arbejdet for blandt andre DGI-Byen, Ni’Mat Spa og NHG Hotel- og Konferencebooking.

 

>>Læs mere om Sinatur

Nyborg som ny destination

04-02-2014 00:13

Indsat i nyeste udgave af Møde & Eventmagasinet er et særligt tillæg om Destination Nyborg. Det er en præsentation af det fine samarbejde, som fem Nyborg-hoteller har skabt med det formål at hente endnu flere møder, kongresser, firmafester m.m. til Nyborg.

 

Best Western Nyborg Strand, Hotel Hesselet, Sinatur Hotel Storebælt, Villa Gulle og Holckenhavn Slot er de fem samarbejdspartnere, der hver især har sit eget særpræg, men sammen kan tilbyde faciliteter af helt uhørte dimensioner.

 

Hiv destinationsbrochuren ud af magasinet og gem den, …men læs den først. Det er fem fantastiske steder, der præsenteres - og selv Nyborg Slot har de nøglen til, så hvis mødedeltagerne skal imponeres med lidt ekstra, så kan der afholdes get-together-party på slottet. Sådan!

Ny direktør på vej til Sinatur

01-05-2013 01:00

Det var fem i tolv, at Sinatur Hotel Storebælt valgte at afbryde samarbejdet med Jan Storgård, der ellers var udset som hotellets nye direktør. Jan Storgård nåede aldrig at være med til genåbningen af hotellet for godt en måned siden. I stedet har man valgt at bruge kræfterne på at finde en ny direktør til rorpinden, og ifølge direktør Henriette Kibsgaard, er man nu tæt på en udnævnelse.

 

”Vi er godt i gang i processen, og satser på at kunne præsentere en ny direktør med start 1. juli. Så der er ikke noget nyt om navne endnu, dem holder vi lige tæt til kroppen,” fortæller direktør Henriette Kibsgaard i dag til Kursuslex.dk.

 

”Med hensyn til Jan Storgård, så er det jo et spørgsmål om, at samarbejdet fungerer, og det gjorde det ikke,” siger Henriette Kibsgaard, der til gengæld kan glæde sig over modtagelsen af det renoverede hotel, der åbnede 2. april.

 

”Det nye hotel er blevet helt fantastisk taget imod af kunderne. Og på vores åbningsdag var der en folkevandring her og ned til havet. Det var overvældende. Vi er blevet taget fantastisk imod, både af de lokale - og af kunder. Det er meget, meget spændende, og vi kan ikke klage.”

 

>>Læs mere om Sinatur Hotel Storebælt

Er der noget vi kan hjælpe med?

Vil du hellere have personlig betjening, sidder vi klar til at hjælpe dig.
Vi kender alle mødestederne ud og ind.

70 22 11 73

Mandag - fredag, kl. 9-16