Log ind Opret bruger
Centeradgang
Kursuslex
Menu
Er der noget vi kan hjælpe med?
70 22 11 73

Sostrup Slot & Kloster

Maria Hjerte Engen 1, Gjerrild, 8500 Grenaa, Østjylland (Se kort)

Et hav af muligheder

Sostrup er under udvikling til at blive et lokalt, nationalt og internationalt mødested, der giver plads til refleksion og fordybelse gennem mærkbart berigende oplevelser.
Sostrup har en ambition om at være et dynamisk mødested, hvor du altid kan finde nye, anderledes og berigende øjeblikke. Et sted, hvor du bliver en del af noget, du ikke nødvendigvis havde forventet at blive en del af.

Som arrangør kan du holde dagsmøder og længere konferencer, arrangere koncerter og forestillinger på Sostrup.
Vi arbejder hele tiden på at involvere kreative mennesker, der på forskellig vis kan inspirere og engagere os alle sammen.
Kurser, møder og konferencer på Sostrup foregår ofte i Kampestenslængen, men når vejret er til det, kan de også foregå udendørs. I det hele taget ønsker vi at bruge de rolige og frodige omgivelser så meget som muligt.

Et traditionelt kloster fra 1992 med 23 dobbeltceller med eget badeværelse samt et større retrætelederværelse og en suite med balkon, der tidligere var beboet af klosterets abbedisse.

Klosteret er et sted med nærvær for sjælen og et samlingssted for alle.

Klosterceller
De 23 klosterceller med eget badeværelse, suiten (det tidligere abbedi) med balkon, soveværelse, badeværelse og stue og det ene større værelse med eget bad, er nyindrettede i naturlig nordisk stil med svenske Hästenssenge. De er produceret af naturmaterialer som uld, hestehår, hør og bomuld og bygget på rammer af fyrretræ.
Natbordene er rå træstubbe fra skovene på Djursland og sengetøj af økologisk bomuld.

Avlsgården
I Avlsgården, der omkranser gårdspladsen, er der 34 dobbeltværelser med fælles bad og toilet, som man deler med et andet dobbeltværelse.
Halvdelen af dem er indrettet med køkken, spiseplads og udgang til haven, der vender over mod Maria Hjerte Kloster. Alle værelser har direkte adgang til den store gårdsplads med græsplaner og en stor fælles terrasse.

To sammenhængende dobbeltværelser fungerer som en lejlighed til en familie eller gruppe på fire personer.
Tre af de 34 værelser er reserveret til rygere og har fælles toilet og bad.
Værelserne blev etableret og møbleret af nonnerne i 1980´erne.

Den ældste bygning på Sostrup er fra 1300-tallet, og under stråtaget og bag de tykke mure er der indrettet tre store lokaler til fleksibel brug og plads til hhv. 30, 100 og 140 personer.
Hvert af de tre lokaler har standard AV-udstyr, og lokalerne kan møbleres efter behov.

De tre sale hedder Benzon, Seefeldt og Scheel. Det er navne på de tre slotsejere, der har sat størst præg på Sostrup gennem tiden - Scheel som den mest betydningsfulde.
Kampestenslængen fungerer med forskellige aktiviteter i de tre lokaler, men der kan også være samme aktivitet i hele længen. Kampestenslængen ligger med udgang direkte til gårdspladsen foran slottet.

Vi har overdækket klostergården med en glaspyramide, så der i midten af klosteret er skabt en unik 300 kvadratmeter pyramidesal til store forsamlinger på op til 270 mennesker (220 med bordopstilling). Glaspyramiden vil skabe en atmosfære af orangeri med træer, planter og glastag med direkte udsigt til himmel og stjerner.

Standard AV udstyr med projektor og højtalere i alle rum. Desuden mulighed for whiteboard, kridt tavle og papir flip over.

  • Mødelokaler:
    5
  • Gruppelokaler:
    7
  • Auditorier:
    Ikke Angivet
  • Udstillingsmulighed, antal m²:
    300
  • Max kapacitet (bio):
    300
  • Max. personer i auditorium:
    Ikke Angivet
  • Max. personer ved skoleborde:
    200
  • Max. personer i U-bord:
    36
  • Max. personer i ø-opstilling á 6-8 personer:
    64
  • Max. personer ved stående reception:
    300
  • Spisepladser:
    225
  • Værelser:
    61
  • Sengepladser i alt:
    119

Restauranten på Sostrup Slot serverer retter med inspiration fra slottets historiske menuer og det nordiske køkken. Vi prioriterer lokale producenter og årstidens råvarer højt, serverer fisk fra lokale farvande og vildt fra de omkringliggende skove.

Der er plads til 60 gæster i restauranten, der ligger i slottets stueetage til højre for porten. Der er indgang via broen over voldgraven og ind ad tårntrappen i slotsgården.
På de lune dage vil der også være servering på plænerne i slotsgården.

Er der frokost eller aftensmad med i den aktivitet, du deltager i, så bliver den serveret i enten Den gule salon, i Sophies Billes salon på slottets 1. sal eller i restauranten i slottets stueetage.

Bibliotekets hylder rummer mange bøger, som slottets tidligere ejere har efterladt. Der er også kommet en del nye til, takket være gavmilde givere.
Du er velkommen til at gå på opdagelse i reolerne. Så hvis du trænger til et roligt sted, hvor du er omgivet af bøger og en stemning af tidligere tider og friske aviser, så kig forbi Biblioteket på Sostrup Slot.

Vi har overdækket klostergården med en glaspyramide, så der i midten af klosteret er skabt en unik 300 kvadratmeter pyramidesal til store forsamlinger på op til 270 mennesker (220 med bordopstilling). Glaspyramiden vil skabe en atmosfære af orangeri med træer, planter og glastag med direkte udsigt til himmel og stjerner.

Maria Hjerte Kloster har derudover følgende fællesrum: Kapitelsalen, Klosterstuen, Sct. Benedict, Novicesalen, Skt. Bernhard og Refektoriet. Alle rum, undtagen Refektoriet, er fleksible og kan indrettes til yoga, meditation, undervisning, lounge, livets fester m.v. alt efter behov.
Maria Hjerte Kloster ligger trukket tilbage fra de øvrige aktiviteter på Sostrup.

  • Gratis WiFi:
    Ja
  • Motionsrum:
    Nej
  • Tennis:
    Nej
  • Boldbane:
    Nej
  • Motions-sti:
    Ja
  • Indendørs swimmingpool:
    Nej
  • Udendørs swimmingpool:
    Nej
  • Spa bad:
    Nej
  • Spa-Område:
    Nej
  • Solarie:
    Nej
  • Sauna:
    Nej

Ny direktør på Sostrup

24-04-2019 05:00

"Sostrup er en perle i sig selv med masser af sjæl og historie. Omgivelserne betyder meget. Sostrup er unik og byder på rigtig mange anderledes muligheder, når vi snakker konferencer, møder og arrangementer for virksomheder. Jeg har arbejdet på smukke steder tidligere og ved, at det betyder meget for mødedeltagerne, at gastronomien, historierne og naturen omkring stedet er i orden, når man skal bruge tiden uden for sin vante hverdag,” siger Lone Andresen.

Sostrup Slot & Kloster er et både internationalt, nationalt og lokalt forankret mødested, der opmuntrer til refleksion gennem unikke, mærkbart berigende oplevelser året rundt.

Se mere om Sostrup Slot & Kloster

Et mødested til dybe tanker

28-01-2019 05:00

Sostrup Slot og Kloster er ny partner hos Kursuslex og Konference.dk. Her er rum til både stille og dybe tanker. Der er en kirke, der er Hästens senge, der er ro. Der er tid til fordybelse og en storslået natur lige uden for de høje mure.

Sostrup Slot & Kloster i Gjerrild ved Grenaa er stedet, hvor ro & harmoni skaber balance og fornyet energi. Klosteret har adskillige lokaler, lige fra Pyramidesalen med udsigt til skyer, stjerner og fugle, den intime Kapitelsal, mødelokaler, yoga rum, skønne klosterceller og Klosterstuen med udgang til stor terrasse og den private klosterhave.

Kontaktpersonerne rådgiver mødeplanlæggere med idéer og inspiration til aktiviteter, såsom yoga eller meditation i slotsparken, gospel i kirken eller Silent Co-creation og Outdoor Cooking Challenge, som er en gastronomisk oplevelse med kollegaerne.

Se mere om Sostrup Slot og Kloster

3 nye konferencecentre på Konference.dk

20-10-2015 13:18

3 nye konferencecentre på Konference.dk

Kursuslex´ bookingportal Konference.dk bliver større og større og udvider nu med 3 kendte steder.

For et par år siden hed Sostrup også slot, altså Sostrup Slot, og var beboet af 25 nonner, der ret uventet valgte at forlade slottet og Danmark i 2013. Samtlige ansatte og beboere blev opsagt, nøglerne blev smidt i voldgraven og ingen vidste hvor de rejste hen – eller hvad der skulle ske med klostret, som var søstrenes ejendom.

Heldigvis kom Kirsten Bundgaard Swift og hendes bror forbi Sostrup sidste vinter og blev forelsket i stedet. Kirsten Bundgaard Swift har boet i Californien i 30 år, men er nu ved at sætte Sostrup i stand til møder, kurser og konferencer. Sostrup skal blive et sted, der giver plads til refleksion og fordybelse og et dynamisk mødested. Sostrup ligger på Norddjurs

På Vesterbrogade i København ligger også et smukt mødested, Valencia. Oprindelig blev det opført som ølhal – efter tysk forbillede. I mange år var Valencia Skandinaviens største varieté med underholdning af internationale kunstnere og artister. Dyre og smukke damer var også en del af fornøjelserne, men nu står der altså møder og konferencer på menuen.

Den tredje nyhed på konference.dk er Aarhus´ nye og eksklusive hotel Best Western The Mayor. Det er efterkommere af Jacob Evar, ham der oprindelig lærte danskerne at spise pita-brød, der har forvandlet Plaza Hotel på Banegårdspladsen i Aarhus til et eksklusivt og lækkert byhotel med fine mødelokaler.

Læs mere om Sostrup slot

Læs mere om Valencia

Læs om Best Western The Mayor Hotel

Er der noget vi kan hjælpe med?

Vil du hellere have personlig betjening, sidder vi klar til at hjælpe dig.
Vi kender alle mødestederne ud og ind.

Mandag - fredag, kl. 9-16