Product Description
MODERNE FACILITETER MIDT I BYEN
Comwell Aarhus er med sin centrale placering et oplagt valg, hvis du leder efter sted til en konference, et kursus eller et møde tæt på byen. Vores mødelokaler og lounges kan indrettes efter behov og skaleres fra 24 m2 til 450 m2. Vi kan dermed nemt huse arrangementer af alle størrelser – fra møder med to personer op til events med 500 gæster.
På den anden side af gaden finder du Centralværkstedet og Smedien, der er charmerende og historiske selskabslokaler, som med sine 1500m2 kan rumme mange mennesker og store arrangementer. Begge steder er oplagt et oplagt valg til foredrag, seminarer, fester, udstillinger og messer.
Vi koordinerer både møder, konferencer og fester med eller uden overnatning sammen med vores kollegaer på Centralværkstedet og Smedien.
____
FRA VÆRKSTED TIL VÆRTSKAB
Lad Centralværkstedet eller Smedien danne ramme om dit næste møde, event eller konference. Vores smukke og centrale omgivelser emmer af historisk tyngde – elegant forankret i bygningernes rustikke materialer, der stammer fra tiden som værkstedsbygning. Med vores professionelle medarbejdere, ambitiøse køkken og fleksible opstillingsmuligheder kan du være sikker på, at du og dine gæster går herfra med en unik oplevelse.
HOLD DINE STØRRE ARRANGEMENTER I CENTRALVÆRKSTEDET
Leder du efter faciliteter til et større selskab eller konference? Så har Centralværkstedet den størrelse og fleksibilitet, du søger. Der kan rykkes rundt på elementerne, skabes gulvplads og skærmes af med store, røde scenetæpper, præcis som I ønsker – og med plads til 900 mennesker kan det meste lade sig gøre!
De store tykke jernsøjler, de rå murstensvægge og flotte lysekroner skaber en unik og urban kontrast til den store scene med lysopsætning. Skal I f.eks. afholde firmakonference, kan I leje alt audiovisuelt udstyr til de levende og skarpe præsentationer. Ved balkonen på førstesalen ligger et mødelokale og et stort loungeområde, og når det er tid til lidt frisk luft, kan I nyde den direkte adgang til en hyggelig, brolagt gårdsplads med have- og loungemøbler.
____
KONFERENCEUDSTYR OG TEKNIK TIL DIT MØDE
Konferencer kræver oftest teknisk udstyr. Hos Comwell Aarhus har vi altid en AV-tekniker til rådighed så din konference, dit kursus eller dit seminar forløber uden tekniske problemer eller mangler.
Vi sætter op og tester udstyret før alle arrangementer, så det hele står klar når I kommer. Udover projektor, storskærm og anlæg har vi også mødetelefon, clickshare, whiteboardtavle / flipover og mikrofon. Du har desuden altid mulighed for at bruge vores kopimaskine, hvis behovet opstår.
Skal du f.eks. holde videomøder, videokonference eller lignende sørger vi for, at der er videokonferenceudstyr. Vi hjælper uanset, om det er et internt møde eller en stor kongres du skal afholde.
ALTERNATIVE MÅDER AT HOLDE MØDER PÅ
Som en del af konceptet Motiverende Møder tilbyder vi helt særligt på Comwell Aarhus “City Reflection”. Oplev byens pulserende rum og skab samtidig kreative refleksioner med udgangspunkt i jeres mødeagenda.
I udstyres med iPad og oversigtskort, som fører jer trygt igennem byen med oplevelser, refleksion, læring og teambuilding i fokus. Via aktiviteter, opgaver og ny viden gennemgår I jeres mødeagenda på en ny og anderledes måde.
Comwell City Reflections kan opleves i flere udgaver, afhængig af jeres agenda og mål for mødet – alle kan være med. Turen varer som udgangspunkt 2 timer.
VORES MEETINGDESIGNERE STÅR KLAR
Hos Comwell har vi haft MeetingDesigners siden 2004, og de er kernen i vores prisvindende mødekoncept. De holder sig løbende opdateret på de nyeste trends indenfor mødeplanlægning, så de kan tilbyde dig de bedste løsninger og den helt rigtige mødepakke.
Vi kan bl.a. hjælpe dig med:
* At planlægge dit møde med fokus på formålet
* Forslag til arbejdsmetoder og øvelser
* Sikre høj deltagerinvolvering
* At integrere pauser som en aktiv del af mødet
* Lækker økologisk mødeforplejning
* Ideer til opfølgning, der sikrer udbyttet af mødet
* Hotelværelse ved konferencedøgn
* Finde det helt rigtige konferencelokale
* Booking og koordinering generelt
Du bestemmer selv om din mødepakke skal indeholde ting som navneskilte, kontorartikler, opslagstavle, kuglepenne eller andet.
FORPLEJNING MED OMTANKE
På hotel Comwell drager vi omsorg for mennesker og miljø. Det kommer også til udtryk i den mad og de drikkevarer vi serverer for dig som gæst.
Hos os får du frisk og velsmagende mad lavet på bæredygtig vis. Hvert måltid består af masser af grønt, godt kød og hjemmebag, der sikrer, at du har energi og overskud til hele mødedagen. Med en mæt mave og et klart hoved er du et skridt nærmere et vellykket møde.
Vi prioriterer at arbejde med danske økologiske råvarer i sæson. Det giver dig den bedste smagsoplevelse, os den største arbejdsglæde og miljøet en bedre behandling.
OPTJEN POINT DU KAN BRUGE I HELE VERDEN
Dit ophold er en opturs-oplevelse i sig selv. Men der er mere endnu. Vi er en del af Wyndhams eksklusive Dolce Hotels & Resorts-brand. Så hver gang du bor her, optjener du point, der kan bruges på 9000+ hoteller verden over. 9000+ hoteller! Forestil dig det. Du får vores hoteloplevelse OG point, du kan bruge på ferier til nogle af de lækreste steder i verden. Win-win.
Reviews
There are no reviews yet.