Product Description
Scandic Sluseholmen
Scandic Sluseholmen er et topmoderne, stemningsfuldt og perfekt beliggende hotel tæt på centrum, indfaldsveje og lufthavn. Hotellet er placeret i naturskønne omgivelser ved Københavns Sydhavn tæt på det nye område, Sluseholmen, hvor du finder havnebad, kanaler og havnebus. Bag hotellet er der et stort, skønt grønt område med marina.
Der er blot 15 minutters kørsel til Københavns Lufthavn og 5 minutters gang til offentlig transport, hvilket giver let adgang til byens centrum og masser af seværdigheder og shoppingmuligheder.
Konferencefaciliteter
Scandic Sluseholmen er et konferencehotel i topklasse, hvor alt er muligt. Hotellet råder over 20 fleksible lokaler, og den store kongressal har plads til op til 550 personer. Alle lokaler har moderne AV-udstyr og dagslys.
Det smukke, grønne område ved marinaen bag hotellet giver uendelige muligheder for teambuilding-events. I samarbejde med vores partnere skræddersyr vi en løsning, der passer til netop jeres behov.
Øvrige faciliteter
Øverst på hotellet finder du vores spa. Nyd udsigten over det smukke, grønne område ved marinaen, mens du tager et velfortjent break her. I vores restaurant kan du forkæle dine smagsløg med lækker mad baseret på lokale råvarer, eller du kan nyde en drink i vores hyggelige lobbybar.
Endnu bedre mødeoplevelser
På Scandic Sluseholmen tror vi på styrken ved at mødes. Vi tror på, at møder kan inspirere til handling, forandring og udvikling. Og vi ved, at det gode møde har styrken til at gøre en stor forskel. Men vi ved også, at et møde ikke bliver bedre end det fundament, det bygges på.
Derfor har vi udviklet vores måde at holde møder på, så du får de bedste rammer for dit møde hos os. Vores Meeting Advisors, der er uddannet i at skabe en positiv og effektiv mødekultur, guider dig fra start til slut, så dit møde hos os bliver en endnu bedre oplevelse.
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit næste møde.
Reviews
There are no reviews yet.