Sign In

Sign In

Scandic The Reef

Scandic The Reef

Kategori:

Product Description

Velkommen til Scandic The Reef – et mødested fuld af aktiviteter og eventyr

Drømmer du dig væk til Caribiens varme, grønne palmer og lyden af brusende vandfald? Heldigvis er Caribien ikke længere væk end vores hotel, Scandic The Reef, i Frederikshavn. Hotellet ligger centralt i byen, kun et stenkast fra tog- og busstation, færgehavn, samt en af Danmarks længste gågader med gode shopping-muligheder og den berømte Palmestrand. Fra hotellet er du også tæt på mange af Nordjyllands attraktioner som Skagen, Løkken og Aalborg.
I hotellets 1.500 m2 store tropiske vandland finder du palmer, klipper og varme temperaturer. Prøv en 80 meter lang vandrutsjebane, kæmp imod strømmen i kanalerne eller dyk ned på bunden af den 3,5 meter dybe dykkerpool. Hele året kan du svømme direkte ud under åben himmel i den opvarmede pool, nyde spaen og om sommeren kan du sole dig på soldækket. Efter en tur i vandlandet, så står vi klar med lækker mad i vores restauranter, Calypso og Det gule pakhus. Du kan også nyde kølige drinks og snacks i en af vores barer.

Bæredygtighed er en del af vores værdier og vi har integreret det som en afgørende del af vores daglige drift. Vi vil gerne skabe en bæredygtig oplevelse for vores gæster, når de overnatter eller holder konferencer på vores hoteller, og vi er stolte af at være en del af Danmarks eneste svanemærkede hotelkæde. I 2022 opnåede Scandic The Reef det økologiske bronzemærke, som er garanti for at så stor en del som muligt af vores råvarer i køkkenet er økologiske.