Product Description
D. 1. januar 2023 har Evenues overtaget det helt unikke venue og tidligere kornlager DOK5000, få meter fra havnefronten i Odense Havn. Evenues driver i dag blandt andet Moltkes Palæ i København, og har tidligere været involveret i andre venues som Langelinie Pavillonen, Forum og Lokomotivværkstedet.
DOK5000s lokaler er alsidige og kan benyttes til eksempelvis firmafester, møder, konferencer og middage – med mulighed for både mingle og siddende setup. ’Hallen’ er det primære lokale og den nærliggende ’Teatersal’ kan f.eks. anvendes som lounge, grupperum eller bar.
Bygningen vil får i 2023 etableret en stor terrasse langs indgangssiden, som vil være et indbydende udendørsareal, hvor gæster kan færdes. Indendørs opgraderes faciliteterne med bl.a. nye toiletter, gardiner og loungeområder af dansk design samt friske planter, mens fleksibiliteten i lokalerne og den rustikke ’feel’ bevares.
Særpræget fokus på gastronomi
Evenues’ køkken arbejder på tværs af alle virksomhedens venues for at sikre høj kvalitet. Køkkenet anvender så vidt muligt lokale og økologiske råvarer i sæson, og har i dag det økologiske bronzemærke på Moltkes Palæ.
Bæredygtige tiltag
DOK5000 vil ligesom Evenues’ øvrige venues gennemgå en Green Key certificering i 2023. Derved vil DOK5000 leve op til internationale miljøkrav og vedtagne kriterier i bæredygtig drift, herunder miljøledelse, vandforbrug, rengøring, affaldssortering og genanvendelse, økologi og meget mere.